Trods påstande om det modsatte, har dem med de laveste indkomster oplevet den suverænt største indkomstfremgang fra 2008 til 2017. Det viser CEPOS’ seneste analyse. De 20 pct. af danskerne der i 2008 tjente mindst, fik frem til 2017 en indkomstfremgang på hele 132 pct. Helt anderledes så det ud for de 20 pct., der i 2008 tjente mest. De kunne kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. frem til 2017. Omregnet i kroner og ører betyder det, at dem med lavest indkomst i løbet af perioden har fået en indkomstfremgang på i alt 110.500 kr., mens dem med højest indkomst kun har har fået 3.100 kr. ekstra.

Hvis en person, der tjener knap 400.000 kr. eller mere om året før skat får en indkomstfremgang, vil det medføre, at uligheden i Danmark stiger. De knap 400.000 kr. er dermed vendepunktet for, hvornår øget indkomst øger uligheden, viser denne analyse. Ulighed er målt ved Gini-koefficienten.

CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at opgørelsen af antallet af relativt fattige falder fra 254.000 til 56.000, hvis man overgår fra en 1-årsgrænse til en 3-årsgrænse i definitionen af relativ fattigdom. Socialdemokratiet lægger op til at genindføre Thornings fattigdomsgrænse (lav indkomst 3 år i træk og man er ikke studerende eller har formue over 100.000 kr.), hvis de vinder næste valg. CEPOS’ beregninger er udført på Danmarks Statistiks personregistre.

Kun 20 pct. af danske børn går i en privat eller selvejende daginstitution. I Norge gælder det for knap 50 pct. og i Nacka Kommune i Sverige, hvor man har indført en høj grad af valgfrihed for forældrene, ligger andelen også på 50 pct. Samtidigt er forældretilfredsheden i alle de skandinaviske lande højere i de private og selvejende institutioner end i de kommunale institutioner. Det viser en ny CEPOS-analyse.

I 2013 blev EU’s direktiv om patientmobilitet implementeret i samtlige medlemslande. Her, fem år senere, har CEPOS analyseret direktivets konsekvenser for Danmark. Konklusionen er klar: Politisk modstand i regionerne er årsagen til, at en væsentlig del af sundhedsturismen går Danmarks næse forbi.

De seneste ti år har brugen af privathospitaler sparet det offentlige for mellem en halv og halvanden mia. kr. Det er endda et konservativt skøn.

Regeringens plan om at fjerne meromkostninger for forbrugerne på 6-7 mia.kr. om året inden for forsyningssektoren kan ikke lade sig gøre uden en reform af reguleringen. Forsyningssektoren er distributionen af el, gas, vand, fjernvarme og affaldshåndtering.

CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre regnet på en absolut lavindkomstgrænse, som tager udgangspunkt i 50 pct. af medianindkomsten i år 2000, og som derefter årligt forhøjes med stigningen i forbrugerpriserne. Anvender man denne absolutte lavindkomstgrænse (samt ser bort fra studerende og personer med formue over 100.000 kr.), er der 22.000 børn med lav indkomst i 2017. Det svarer til omtrent en halvering siden år 2000, hvor der var 42.000 børn med lav indkomst.

CEPOS udgiver en analyse, der viser, hvor mange danskere i alderen 25-65 år, der indbetaler under 2.500 kr. om måneden til en pensionsordning. Personer med indbetalinger under 2.500 kr. om måneden betegnes som ”restgruppen” og er relevante for en obligatorisk pensionsopsparing. Af de godt 1,1 mio. personer i restgruppen er de 600.000 på overførselsindkomst. Ca. 100.000 er selvstændige og 500.000 er lønmodtagere. Beregningerne er udført på Danmarks Statistiks personregistre.

The Council of Economic Advisors (Præsident Trumps økonomiske rådgivere i Det Hvide Hus) har udgivet en rapport om “The Opportunity Costs of Socialism”. I rapporten er der blandt andet fokus på Danmark.

Kommentar til konjunktur og offentlige finanser

Ejerlejlighederne i Københavns Kommune bliver i gennemsnit større og større. Det skyldes en bevidst politisk prioritering fra Københavns lokalpolitikere.