Hvor ligger de bedste skoler? Dyhrs Skole i Slagelse ligger i top, og Nysted Efterskole i Guldborgsund ligger i bund, når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.

I 2018 steg regelmængden i statslige love og bekendtgørelser med 2,0%. Siden 1989 er regelmængden steget med 187% — altså næsten en tredobling. I den internationale litteratur er stigende regulering sammenkoblet med lavere økonomisk vækst og i mange tilfælde også større ulighed, fordi regulering kan hæmme konkurrencen og holde lavtuddannede uden for arbejdsmarkedet.

CEPOS’ skatteekspert, analysechef Otto Brøns-Petersen giver i denne analyse et overblik over de struktur- og skattepolitiske initiativer i 2018 og kigger frem mod de økonomiske og skattepolitiske rammer og udfordringer i 2019.*

De årlige samfundsmæssige gevinster er på 2,26 mia. kr. som følge af, at registreringsafgiften blev sat ned i 2015. Den samfundsmæssige gevinst er dermed ca. 11 gange så stor som den manglende indtægt for statskassen, der er forbundet med at sænke afgiften. Dette understreger, at registreringsafgiften er en meget forvridende skat, der har stor betydning for folks adfærd og forbrugsvalg. Det viser denne analyse af afgiftsnedsættelsen i 2015, baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Effekten er overraskende stor i forhold til de beregninger, som normalt lægges til grund for vurderingen af de samfundsmæssige gevinster.de. Faktisk kan registreringsafgiften helt undværes ud fra et miljøperspektiv.”

Flere velfærdsudgifter er ikke lig med større tillid til den kommunale service. Tilliden til kommunen afhænger af andre forhold, især om man generelt har tillid til andre mennesker. Borgere, der har haft kontakt til den offentlige service i kommunen har lavere tillid til kommunens indsats end borgere, der ikke har været i kontakt med det offentlige. Omvendt har offentligt ansatte og modtagere af overførselsydelser en større tillid end øvrige borgere til, at kommunen hjælper dem tilstrækkeligt, hvis de har brug for det. Det er nogle af konklusionerne i denne analyse, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik.

Trods påstande om det modsatte, har dem med de laveste indkomster oplevet den suverænt største indkomstfremgang fra 2008 til 2017. Det viser CEPOS’ seneste analyse. De 20 pct. af danskerne der i 2008 tjente mindst, fik frem til 2017 en indkomstfremgang på hele 132 pct. Helt anderledes så det ud for de 20 pct., der i 2008 tjente mest. De kunne kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. frem til 2017. Omregnet i kroner og ører betyder det, at dem med lavest indkomst i løbet af perioden har fået en indkomstfremgang på i alt 110.500 kr., mens dem med højest indkomst kun har har fået 3.100 kr. ekstra.

Hvis en person, der tjener knap 400.000 kr. eller mere om året før skat får en indkomstfremgang, vil det medføre, at uligheden i Danmark stiger. De knap 400.000 kr. er dermed vendepunktet for, hvornår øget indkomst øger uligheden, viser denne analyse. Ulighed er målt ved Gini-koefficienten.

CEPOS udgiver i dag et notat, der viser, at opgørelsen af antallet af relativt fattige falder fra 254.000 til 56.000, hvis man overgår fra en 1-årsgrænse til en 3-årsgrænse i definitionen af relativ fattigdom. Socialdemokratiet lægger op til at genindføre Thornings fattigdomsgrænse (lav indkomst 3 år i træk og man er ikke studerende eller har formue over 100.000 kr.), hvis de vinder næste valg. CEPOS’ beregninger er udført på Danmarks Statistiks personregistre.

Kun 20 pct. af danske børn går i en privat eller selvejende daginstitution. I Norge gælder det for knap 50 pct. og i Nacka Kommune i Sverige, hvor man har indført en høj grad af valgfrihed for forældrene, ligger andelen også på 50 pct. Samtidigt er forældretilfredsheden i alle de skandinaviske lande højere i de private og selvejende institutioner end i de kommunale institutioner. Det viser en ny CEPOS-analyse.

I 2013 blev EU’s direktiv om patientmobilitet implementeret i samtlige medlemslande. Her, fem år senere, har CEPOS analyseret direktivets konsekvenser for Danmark. Konklusionen er klar: Politisk modstand i regionerne er årsagen til, at en væsentlig del af sundhedsturismen går Danmarks næse forbi.

De seneste ti år har brugen af privathospitaler sparet det offentlige for mellem en halv og halvanden mia. kr. Det er endda et konservativt skøn.

Regeringens plan om at fjerne meromkostninger for forbrugerne på 6-7 mia.kr. om året inden for forsyningssektoren kan ikke lade sig gøre uden en reform af reguleringen. Forsyningssektoren er distributionen af el, gas, vand, fjernvarme og affaldshåndtering.