Det er spild af ressourcer, at så mange unge nyuddannede fra universiteterne går ledige. De er jo enormt stærke: De er midt i tyverne, velbegavede og har en fin universitetsuddannelse.
De unge akademikere er i høj grad ledige, fordi de får høje dagpenge af staten, som gør dem i stand til at vente på drømme-akademikerjobbet. Dermed behøver de ikke i første omgang søge job langt fra deres bopæl, og de behøver ikke at tage nogle af de mange ledige ufaglærte job i Danmark. F.eks. et job bag kassen i Netto eller Fakta, indtil de finder et akademiker-job.
I Akademikernes A-kasse er der ca. 6.000 ledige nyuddannede. Coop meldte i weekenden ud, at de gerne vil ansætte alle disse ledige nyuddannede akademikere. Meldingen fra Coop illustrerer, at der er masser af ledige ufaglærte job til unge arbejdsløse akademikere. Men de tager ikke de job, så længe de kan få 13.500 kr. i dagpenge efter endt uddannelse. Det er jo langt højere end de 6.000 kr. i SU, de var vant til i studietiden. Hvorfor så tage et hårdt job bag kassen i Fakta?
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har meldt ud, at han gerne så, at de ledige nyuddannede akademikere tog job i Netto. Han opfordrer jobcentrene til, at de tager fat i de ledige. Det kommer der ikke noget ud af.
Jobcentrene har i dag 9.000 ansatte, og man kan overordnet ikke dokumentere positive effekter af deres indsats. Og hør lige engang. De nyuddannede akademikere er velbegavede og selvrådende. De tager ikke et job i Netto, hvis en kommunal embedsmand opfordrer til det. De vil i højere grad gøre det, hvis man sænkede deres dagpenge fra 13.500 kr. til for eksempel 8.000 kr. Ifølge Dagpengekommissionens regnemodel vil det medføre 4.000 ekstra i job (heri er også indregnet en effekt fra andre nyuddannede end akademikere).
Venstre har tilsluttet sig Peter Hummelgaards udmelding om at »jobcentrene skal klare problemerne«. Det er ærgerligt og et problem, at jobcentrene systematisk i den økonomiske debat bliver brugt som argument for ikke at gennemføre de reformer, der virker. Meldingen fra S og V er udtryk for det kollaps, der har været i reform-dagsordenen siden valget. Lavere dimittend-dagpenge er den lavest hængende reformfrugt, og S og V bør ikke være så bange for at sige og gøre det rigtige. Ingen kan reelt forsvare, at de unge nyuddannede akademikere skal have 13.500 kr. om måneden fra kassedamen og andre skatteydere.
Nyuddannede i Danmark har en i international sammenhæng helt unik særstilling i dagpengesystemet: Der er ikke tale om en forsikringsordning, da det ikke er tab af arbejde, som udløser dagpengene. Der er ikke noget krav om, at studerende skal optjene retten til dagpenge ved at arbejde og betale kontingent, før de modtager dagpenge.
De kan så at sige vandre lige fra universitetet ud til dagpenge på 13.500 kr. Sådan er det ikke i nogle andre lande. Danmark er ikke et foregangsland her, desværre.
