Er pensionister og seniorer generelt blevet glemt i den politiske prioritering? Det korte svar er: Klart nej!
Dansk Folkeparti (DF) har netop fremsat deres 2030-plan. Særligt ét nedslag, mener jeg, fortjener ekstra opmærksomhed.
Ud af en samlet plan på godt 100 milliarder kroner sender DF nemlig over 30 milliarder kroner til pensionister og seniorer, hvoraf de 19 milliarder kroner er til det såkaldte demografiske træk. Det er tilsyneladende blevet en etableret sandhed på Christiansborg, at pengene blindt skal følge demografien lineært.
Jeg tror godt, vi danskere kan følge argumentet, at en plejekrævende ældre kræver en uddannet person. Men det kræver nok ikke to uddannede at passe to plejekrævende. Det hedder stordriftsfordele.
Det er også sådan, at teknologi og udstyr både kan hjælpe med at aflaste det fysiske arbejde og bidrage til, at samme personale kan hjælpe flere plejekrævende på den samme afsatte tid. Det hedder produktivitet.
Finansministeriet har vurderet, at hvis den offentlige produktivitet fremadrettet vokser i samme tempo, som den har gjort historisk, vil det kunne øge den offentlige service i 2030 svarende til 28 milliarder kroner.
Alle partier bør som minimum kræve et produktivitetsmål. Alt andet vil være at fortælle offentligt ansatte, at vi ikke forventer mere af jer fremover.
Og så bliver vi altså også nødt til at tale om obligatorisk opsparing.
Jeg tror, vi alle kender til de forskellige typer - dem der snusfornuftigt skærer ned på forbruget for at kunne lægge penge til side hver måned, og så dem der bruger pengene så snart de får dem, og altid kan fremvise nye erhvervelser i form af for eksempel bil, telefon eller samtalekøkken. Måske dem i fuld galop i virkeligheden er de klogeste. For i ekstreme tilfælde kan man ligefrem blive fattigere af at spare op til pension efter skat og aftrapning af offentlige ydelser. For andre er udbyttet af opsparingen meget beskedent.
I dag er det sådan, at en enlig folkepensionist i lejebolig uden opsparing får 15.500 kroner udbetalt om måneden. Den virkelighed giver i min optik et skævt incitament til at forbruge mere og spare mindre op. Det mener jeg ikke er acceptabelt. DF bør også være nysgerrige på, om incitamenter er tilstrækkelige til at spare mere op selv. Vi kan ikke som samfund tillade, at det kan svare sig at bruge rub og stub og derefter leve af andres penge som pensionist.
Pensionskommissionen kom frem til, at der er en skæv incitamentsstruktur, som ikke i tilstrækkelig grad opmuntrer danskerne til at spare op til alderdommen. De konkluderede også, at folkepensionister ikke er en udsat gruppe. De fandt, at kun 1,5 procent af pensionisterne er under Danmarks Statistiks lavindkomstgrænse mod syv procent af hele befolkningen. Folkepensionister er også den aldersgruppe, der har den største formue, selv når der ses bort fra pensionsformuen.
Et pensionistpar på 70 år i ejerbolig med eksempelvis arbejdsmarkedspension har haft det største løft i levestandarden de seneste tre årtier. I dag har en 70-årig i gennemsnit en lige så høj levestandard som en 40-årig.
I stedet for at sende over 30 milliarder kroner frem mod 2030 til pensionister og seniorer burde DF hellere sænke skatten på arbejde, så de kommende ældre - i endnu højere grad - selv kan tage ansvar for deres liv og lægge mere til side til deres alderdom.
Det ville være et solidt borgerligt svar, der giver danskere og deres familier endnu bedre muligheder for at prioritere, hvordan deres alderdom skal være - også når det gælder ældrepleje.
Bragt i Berlingske den 9. april 2024
