Store offentlige underskud og gæld frem til 80’erne er afløst af sunde offentlige finanser

Hen mod slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne under statsminister Anker Jørgensen (S), voksede de offentlige underskud til at udgøre over 9 pct. af BNP i 1982, jf. figuren. Det var i 1979, at afgående finansminister Knud Heinesen udtalte de berømte ord om, at vi havde kurs mod afgrunden[1].

De store underskud betød, at den offentlige nettogæld voksede til at udgøre ca. 30 pct. af BNP i 1983. Den konservative statsminister Poul Schlüter påbegyndte en genopretning af de offentlige finanser, så underskuddet blev mindre og gælden ikke voksede yderligere. Opstramningen skete indledningsvis bl.a. gennem en markant stigning i skattetrykket, som voksede med mere end 6 pct. af BNP fra 1982 til 1986 (fra 39,8 til 46,1 pct. af BNP).

Efterfølgende regeringer fortsatte genopretningen via en lang række reformer, som blandt andet forkortede dagpengeperioden, reformerede efterlønnen og hævede pensionsalderen. Desuden har budgetloven og sanktionsmekanismen over for kommunerne bidraget til. at det offentlige forbrug ikke er vokset mere end budgetteret siden 2011.

I slutningen af 90’erne og i løbet af 00’erne blev den offentlige gæld afbetalt, herunder gennem overskud på den offentlige saldo. Det er fortsat gældende i dag, hvor nettogælden er vendt til en nettoformue. I 2024 har det offentlige en positiv nettoformue på 23,8 pct. af BNP eller knap 700 mia. kr.

[1] ”Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.” Kilde: Danmarkshistorien.dk