VLAK-regeringen forventes snart at offentliggøre sit udspil til en pensionsreform. Udspillet skal blandt andet reducere den sammensatte reale marginale pensionsbeskatning, der for en 60-årig LO-lønmodtager udgør ca. 130 pct. Samspilsproblemet kan håndteres med en enkel løsning, som går ud på at indføre et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger på 15 pct. for alle. I dag er skattefradraget ved indbetaling på 52 pct. for topskatteydere og 37 pct. for bundskatteydere. Disse skattefradrag øges med forslaget til 67 pct. for topskatteydere og 52 pct. for bundskatteydere for indbetalinger op til 50.000 kr. Forslaget reducerer den sammensatte pensionsskat til 54 pct. (fra ca. 130 pct.) for en 60-årig LO-lønmodtager. Forslaget om 15 pct. ekstra pensionsfradrag løser dermed samspilsproblemet i pensionssystemet. Desuden forbedres incitamentet til at tage et job, idet gevinsten øges med 4.000 kr. ved at gå fra overførsel til et job med en løn på 250.000 kr. En typisk LO-arbejder vil med forslaget få en skattelettelse på ca. 6.600 kr. årligt. For personer med lønindkomst på 450.000 kr. og derover udgør skattelettelsen 7.500 kr. Endvidere medfører forslaget, at marginalskatten sænkes med knap 2 pct. point for personer med en løn på op til ca. 450.000 kr. Den øgede jobgevinst og de lavere marginalskatter betyder, at forslaget øger beskæftigelsen med ca. 3.500 personer. Forslaget medfører et provenutab på 8½ mia. kr. Det foreslås, at indfase forslaget i årene 2022-2025, idet råderummet vokser fra 13 mia. kr. i 2021 til 37 mia. kr. i 2025.
Real marginal afkastskat ved ekstra fradrag på 15 pct.
Alder ved indbetaling
Gældende regler
15 pct. fradrag
Pct.
Pct.
64 år
166
66
60 år
128
54
58 år
115
50
55 år
101
47
50 år
86
42
35 år
63
36
Kilde: Egne beregninger
VLAK-regeringen forventes snart at offentliggøre sit udspil til en pensionsreform, som blandt andet skal reducere den sammensatte reale marginale pensionsbeskatning, der for en 60-årig LO-lønmodtager udgør ca. 130 pct. Den høje skat skyldes, at forrentningen spises op (og lidt til) af inflation, pensionsafkastskat, indkomstskat samt aftrapning af ældrecheck og pensionstillæg. Dette notat ser nærmere på at løse dette såkaldte samspilsproblem gennem skattesystemet ved at give større fradrag for pensionsindbetalinger.
Forslaget er enkelt og går ud på, at indføre et ekstra skattefradrag for pensionsindbetalinger på 15 pct. for alle. I dag er skattefradraget ved indbetaling på 52 pct. for topskatteydere og 37 pct. for bundskatteydere. Disse skattefradrag øges med forslaget til 67 pct. for topskatteydere og 52 pct. for bundskatteydere for indbetalinger op til 50.000 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag). Dvs. at hvis man indbetaler 50.000 kr. eller mere til sin pensionsordning, så får man 7.500 kr. i ekstra skatterabat (0,15*50.000 kr.)
I dag er den reale beskatning af pensionsindbetalinger som 60-årig på knap 130 pct. Med forslaget falder den reale beskatning til 54 pct., dvs. mere end en halvering af beskatningen, jf. tabel 1.
Tabel 1. Real marginal afkastskat ved ekstra fradrag på 15 pct.
For en LO-arbejder med en indkomst inkl. pension på 400.000 kr., vil forslaget give en årlig skattelettelse på 6.600 kr. (ved en indbetalingsprocent på 12 pct. af bruttolønnen), jf. figur 1.
Samtidig medfører forslaget, at det bedre kan betale sig at arbejde. Tager man et job til 250.000 kr. (hvor 12 pct. af lønnen indbetales til pension), bliver gevinsten ved at gå fra overførsel til job forøget med godt 4.000 kr., jf. figur 1.
Figur 1. Skattelettelse for forskellige lønniveauer
Anm: Beregnet med pensionsindbetalinger på 12 pct. af bruttolønnen Kilde: Egne beregninger
Forslaget vurderes at medføre et provenutab på 8½ mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd). Den øgede jobgevinst og de lavere marginalskatter betyder, at forslaget øger beskæftigelsen med ca. 3.500 personer[1]. Med forslaget vil 2 ud af 3, der indbetaler til pension, få forbedret incitamentet til at indbetale til pension. Det skyldes, at 2 ud af 3 personer i dag indbetaler mindre end 50.000 kr. til pension.
Indfasning fra 2022-2025 hvor råderummet vokser markant
Forslaget kan finansieres af råderummet, som på 37 mia. kr. frem til 2025. Råderummet vokser relativt meget fra 13 mia. kr. i 2021 til de 37 mia. kr. i 2025, jf. figur 2. Det indebærer et særligt stort råderum fra 2022 til 2025. Dermed er det oplagt at løse opgaven med samspilsproblemet ved at anvende det store råderum fra 2022-2025. Samspilsproblemet er et grundlæggende problem, som kræver en strukturel løsning for at sikre tilliden til pensionssystemet.
Med indfasning af forslaget i årene 2022-2025 vil det tilbageværende råderum svare til en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. årligt i 2022-2025.
Figur 2. Råderum med og uden indfasning af forslag om 15 pct. pensionsfradrag i 2022-2025
Anm.: Det nuværende råderum er beregnet som råderummet i Konvergensprogram 2017 fratrukket det anvendte råderum i boligaftalen Kilde: Egne beregninger
Marginalskatten sænkes med knap 2 point for personer med en løn på op til ca. 450.000 kr.
Forslaget vil medføre, at marginalskatten vil falde med 1,7 pct. point for personer med pensionsindbetalinger under 50.000 kr. Med pensionsindbetalinger på 12 pct. af bruttolønnen svarer det til en nedsættelse af marginalskatten med 1,7 pct. point for personer med en bruttoløn på op til ca. 450.000 kr., jf. figur 3. For personer med indbetalinger over 50.000 kr. vil marginalskatten ikke blive påvirket af forslaget.
Figur 3. Effekt på marginalskat af 15 pct. pensionsfradrag
Anm.: Beregnet ved indbetalinger på 12 pct. af bruttolønnen Kilde: Egne beregninger
[1] Det er lagt til grund at beskæftigelseseffekterne svarer til en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
