De frie grundskoler skaber bedre resultater for eleverne end folkeskolerne, som igen er bedre end efterskolerne. CEPOS har med udgangspunkt i 9. klasses afgangskarakterer beregnet, hvor gode de enkelte skoler er til at løfte eleverne fagligt.
Analysen bygger på tal fra Undervisningsministeriet, som via en ”socio-økonomisk reference” tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Dermed er det muligt at tegne et billede af, om den enkelte skoles elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrund.
Den skole, der løfter eleverne mest, er den private Hay skolen i København, mens Ruds Vedby Skole i Sorø kommune og Selsmose Skolen i Høje Tåstrup har det svageste resultat blandt folkeskolerne.
- Analysen viser, at der er tydelige forskelle mellem den bedste og dårligste grundskole, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. En del skoler løfter sig fra et år til et andet, bl.a. fordi der er forskellige lærere, der fører eleverne op til eksamen. Men omvendt findes der et ikke uvæsentligt antal skoler, som lå under landsgennemsnittet i 2010 og som stadig befinder sig der i 2014. Daværende undervisningsminister Christine Antorini forsøgte i 2012 at gøre noget ved problemet med de svage skoler, men opgav efter pres fra skolerne og kommunerne. Og det betyder, at problemet stadig består, siger Henrik Christoffersen.
Analysen indeholder tal fra alle landets skoler, som kan findes på www.undervisningseffekt.dk.
Analysen har også disse konklusioner:
- Der er ingen statistisk sammenhæng mellem kommunernes udgift pr. elev og elevens resultat-løft
- Kommunernes gennemsnitsomkostninger pr. elev i grundskolen er 61.782 kr. Langeland kommune bruger 93.805 kr. pr. elev, mens Næstved kommune bruger 46.770 kr. – under det halve.
- Hvis alle skoler brugte samme udgift pr. elev som den kommune, der bruger færrest penge, ville samfundet behøve 10 mia. kroner færre til folkeskolen. Det beløb er endda vokset siden 2010, selv om udgifterne pr. elev reelt er reduceret en smule.
- Kommunerne har faktisk effektiviseret med 3,5 procent i perioden fra 2010 til 2014. Men tallene viser, at der stadig er gode muligheder for at spare på skoleudgifterne uden at det behøver at gå ud over undervisningen, siger Henrik Christoffersen.
