Energi- og klimapolitikken drives i dag i meget høj grad af afgifter og kvoter, herunder registreringsafgiften på biler. Det indebærer et samfundsøkonomisk dødvægtstab og er en omkostning, som ligger ud over, hvad skatteyderne indbetaler i afgifter til staten.
”Et dødvægtstab kan ikke undgås, hvis man vil nå de klimapolitiske mål. Men energipolitikken er indrettet ineffektivt. Faktisk viser opgørelsen, at der er unødvendige omkostninger for 7,5 mia. kr. Der er altså markante samfundsøkonomiske gevinster at hente“, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
“Det kræver en mere ensartet pris på at udlede CO2. I dag svinger den mellem ca. 40 kr. og op til 3.700 kr. per ton. Frem for alt er beskatningen af benzinbiler meget høj, men også husholdningernes el er hårdt beskattet. Derimod betaler de energiintensive erhverv kun omkring kvoteprisen. Der er med rette stort politisk fokus på de energitunge virksomheders konkurrenceevne. Men i sidste ende har det præcis de samme negative konsekvenser for velstand og beskæftigelse at lægge afgifter på husholdningerne og serviceerhvervene, som på de meget forurenende. Det er bare ikke så synligt og i øvrigt politisk ubekvemt”, siger Otto Brøns-Petersen.
De unødvendigt høje samfundsøkonomiske omkostninger på energiområdet vil vokse eksplosivt, hvis de energipolitiske mål om ”fossilfrihed” i 2050 skal nås, og energipolitikken ikke bliver mere effektiv, ifølge Otto Brøns-Petersen.
“Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå de meget ambitiøse danske energipolitiske mål i 2050, er det nødvendigt at se på disse unødvendige omkostninger. Det kræver mere ens priser på at udlede CO2. Især bør registreringsafgiften på biler sættes ned, da den ifølge analysen udgør en meget stor del af de unødvendige omkostninger. Danmark bør samtidig være mere internationalt orienteret og i langt højere grad benytte EU's kvotesystem. Vi bør have som førsteprioritet at gøre det endnu mere fleksibelt”, siger Otto Brøns-Petersen.
