”VLAK-regeringens udgangspunkt er, at det offentlige forbrug skal vokse med 0,3 pct. årligt. Det lægger beslag på ca. 13 mia. kr. af det samlede råderum på 37 mia. kr. frem til 2025. Ved at anvende det resterende råderum på ca. 23 mia. kr. frem til 2025 på det nye jobfradrag, så kan man få en fremgang i beskæftigelsen på ca. 20.000 personer. Det vil være den største skattereform i nyere danmarkshistorie. Foghs 2009-reform øgede beskæftigelsen med 18.000 personer, mens Thornings skattereform øgede beskæftigelsen med 16.000 personer. Med det nye, moderne jobfradrag vil alle i job få en marginalskattelettelse, og dem med indkomster over 340.000 kr. vil få en lettelse i marginalskatten på ca. 5 pct.point. En LO-familie vil opleve en fremgang i rådighedsbeløbet på 20.000 kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det nye jobfradrag går kort sagt ud på at fjerne loftet over det nuværende beskæftigelsesfradrag. Det nuværende beskæftigelsesfradrag kan maksimalt give et beskæftigelsesfradrag på ca. 36.000 kr. Det udløses, når indkomsten runder ca. 340.000 kr. Hvis du tjener f.eks. 600.000 kr., så vokser dit beskæftigelsesfradrag ikke. Det er fortsat ca. 36.000 kr. Det er dette loft, der fjernes med det nye forslag. I analysen anvendes 23 mia. kr. på det nye jobfradrag, og det betyder, at fradraget øges for alle lønmodtagere”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det nye jobfradrag vil være et relativt effektivt redskab i forhold til at øge beskæftigelsen, når man ser bort fra lettelser i topskatten (som er det mest effektive redskab). For 5 mia. kr. kan beskæftigelsen øges med 3.700 personer gennem det nye jobfradrag uden loft. Beskæftigelsen øges kun med 2.300 personer gennem det nuværende beskæftigelsesfradrag (for 5 mia. kr.). For en person med en potentiel indkomst på 250.000 kr. øges gevinsten ved at tage et job med ca. 7.000 kr. årligt”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
