Den seneste tid har vi været vidne til en række tilsynssvigt på daginstitutionsområdet. Først var det Københavns Kommune, der ifølge TV 2 havde tilbageholdt kritiske tilsynsrapporter for forældrene. Senere kom det frem, at Albertslund Kommune ikke fortalte forældrene om problematiske tilsyn i en af deres institutioner.
Sagerne har fået politikerne til at kræve minimumsnormeringer og ensartede regler for tilsyn i kommunerne. Når der er problemer, er opfindsomheden blandt bureaukrater stor, og mængden af statslige regler, som vel at mærke allerede er tredoblet siden 1989, kan få et ekstra nøk opad.
Men det er netop, når det offentlige velfærdssystem fejler, at man som liberal bør overveje, om ikke det er selve kursen - og ikke blot nogle graders udsving - der er problemet. Einstein påstås at have sagt, at »der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes«. Vi har forsøgt os med flere regler, flere penge og mere centralisering. Og hver gang er vi blevet skuffet, fordi flere regler og penge kun behandler symptomerne, men ikke tager fat om nældens rod: nemlig tvang og fravær af det frie marked. Måske er tiden moden til at overlade driften af daginstitutionerne og på sigt selv tilsynet af dem til markedskræfterne?
Hvis du ser dig omkring, hvor end du sider og læser det her, vil du se et væld af dimser og dingenoter. Du vil sandsynligvis kunne se hundredvis - ja, måske tusindvis - af små skruer, knapper, klemmer, planker osv. Alt sammen er med stor sandsynlighed frembragt af det frie marked. Når man ser på de mange ting, kan det frie marked fremstå helt magisk. Og det er det på sin vis også, men mest af alt er det borgernes mulighed for at fravælge ethvert produkt eller enhver service, der er den simple drivkraft i markedet. Er du utilfreds med din kaffemaskine? Så vælger du en anden. Er du utilfreds med PostNords pakkeudbringning? Så vælger du en anden næste gang. Hver gang, du fravælger en leverandør, bruger du din ret til at vælge noget bedre.
Det svære fravalg
Problemet med kommunernes mange svigt er nemlig ikke kun svigtene i sig selv. I alle systemer sker der svigt, og vi vil også se dårlige pædagoger i private daginstitutioner og tilbageholdelse af oplysninger i private tilsynsordninger. Nej, det primære problem er, at forældrene har meget, meget svært ved at fravælge kommunen og i stedet vælge noget bedre.
Sagerne fra Københavns Kommune og Brønshøj viser, at kommunerne er langt mere tålmodige end forældrene, når der skal rettes op på tingene i institutionerne. Forældrene kan selvfølgelig skifte til private institutioner (selvom der også her er en række begrænsninger), men forældrene kan kun få et andet tilsyn, hvis de tager den meget drastiske beslutning og simpelthen flytter til en anden kommune. Det kan have ret store omkostninger for familien, særligt hvis der er ældre børn, der går i skole osv. Det er et problem. Men det er et problem, som det frie marked kan hjælpe med at løse.
Hvis forældrene på et frit marked mister tilliden til deres daginstitutions tilsyn, vil forældrene ikke blot have mulighed for at skifte til en anden institution, men endog til en institution, der har et andet tilsyn end det, der svigtede (fordi kommunen ikke har monopol på tilsynet på et frit marked). På det frie marked er der også mulighed for, at institutionen, der var årsag til problemerne, skifter tilsyn, og derigennem vinder tilliden tilbage hos forældrene, så de ikke nødvendigvis behøver at flytte deres børn fra vennerne i institutionen.
I 40 år har flere regler været svaret på alle problemer. Siden 1989 er regelmængden i Danmark tredoblet. De mange regler har konsekvenser for, hvor gode muligheder danskerne har for at løse hinandens problemer effektivt. Den internationale forskning viser, at regler særligt rammer de svageste i samfundet og reducerer den økonomiske vækst. Der er derfor brug for, at politikerne tør tænke alternativt, når velfærdsstaten støder på problemer.
Det bedste svar på problemerne på daginstitutionsområdet er næppe flere, men færre, regler.
