Nogle aktuelle energiprisstigninger er midlertidige, men den grønne omstilling giver en permanent ekstraregning.
Energipriserne er på himmelflugt. Det skyldes ikke den grønne omstilling alene, men vi kan lige så godt vænne os til det: Færre drivhusgasser kommer med en stor prisseddel. Blandt andet energi vil blive dyrere end ellers. Også på længere sigt.
De aktuelle prisstigninger skyldes, at der er opstået en række flaskehalse i den internationale energiforsyning. Det har f.eks. været varmt i Asien, mere vindstille end normalt i Europa og tørt i Norge, hvor vores store lokale batteri af vandkraft befinder sig. Mange økonomier er kommet hurtigt i gang efter corona-nedlukningerne, og stigende inflation som følge af voldsomme pengepolitiske lempelser har i første omgang ytret sig ved især højere råvarepriser.
Inflationen bliver forhåbentlig kun midlertidig, og det samme er helt givet tilfældet for mange af flaskehalsene. Uanset at midlertidige energiprisstigninger kan medføre politisk uro i dele af verden, er de et overkommeligt problem.
Derimod må vi gøre os klart, at den grønne omstilling for at imødegå global opvarmning vil gøre bl.a. energi permanent dyrere. I Europa har omstillingen også gjort os mærkbart mere sårbare over for flaskehalse, som dem vi oplever for tiden. Modsat især USA er gasproduktionen faldende i EU og importafhængigheden øget. Vore vedvarende energikilder giver store produktionsudsving og kræver stor og dyr back-up-kapacitet. Oveni er Tyskland i færd med at afvikle sine kernekraftsværker, og få EU-lande har politisk mod til at udbygge kapaciteten.
Mange EU-lande har gjort den grønne omstilling dyrere end nødvendigt, præget som den er af symbolpolitiske mål som det danske 70 procent-klimamål, lobbyisme-drevne subsidier og andre omkostnings-ineffektive redskaber. Men selv ved brug af det mest omkostningseffektive redskab - dvs. en generel pris på drivhusgasser i form af afgifter og omsættelige kvoter - er der en betydelig pris ved omstillingen.
Problemet er, at fossil energi foreløbig er en væsentligt billigere og mere fleksibel kilde end ikke-fossile alternativer, når man regner det hele med. Derfor står de fortsat for over 85 pct. af verdens energiforsyning.
Dermed ikke være sagt, at der ikke også er en omkostning i form af global opvarmning, og at der er en samlet gevinst ved at begrænse den i et ræsonnabelt omfang. Men mange politikere har underdrevet omkostningerne ved den grønne omstilling og overdrevet betydningen af nationale tiltag. Reaktionerne på de aktuelle energiprisstigninger tyder på, at mange af verdens borgere ikke er forberedt på den reelle regning for omstillingen.
