Samfundet skal ombygges, og derfor skal Københavns Kommune føre aktiv klimapolitik. Det er hovedbudskabet fra medlem af Borgerrepræsentationen for Alternativet Troels Christian Jakobsen i et indlæg i Altinget 10. januar. Det var rettet imod et indlæg af os, bragt i Altinget 8. januar.
Selvom Jakobsen påstår det modsatte, så nærer vi os ingen forhåbninger om, at den grønne omstilling ikke kommer til at koste noget. Det er uundgåeligt, at den grønne omstilling kommer med en endda høj pris.
Men hvis politikerne insisterer på at forvalte vores knappe ressourcer som kapital og tid på en ufornuftig måde, ved eksempelvis at dobbeltregulere udledninger eller vælge ineffektive redskaber, vil den grønne omstilling blive endnu dyrere.
Og bliver klimahandlingerne dyrere end nødvendigt, risikerer vi samlet at få mindre grøn omstilling. Det kan hverken være Alternativets ambition eller hensigt.
Dyr dobbeltregulering
I indlægget skriver Jakobsen, at en CO2-pris ikke vil være nok til at skabe "en forvandling af vores samfund". Hvad forvandlingen skal indebære, er ikke helt tydeligt, men hvis målet er at leve op til Parisaftalen eller det nationale 70 procentmål, så er en CO2-pris ikke alene nok til at nå målet, men samtidigt den billigste og mest effektive måde at gøre det på.
For udledninger omfattet af EU's kvotesystem – det vil sige industri, energi og fly – er kvoteprisen det afgørende redskab. Det samme gælder afgifter på det faldende antal udledninger, som ikke er omfattet af kvotesystemet.
Det er indtil videre stort set kun udledningerne fra landbrugets dyrkning og dyrehold, som ikke er pålagt en pris i form af enten kvotepris eller afgift.
Derimod er tiltag som fartbegrænsningerne i København ikke alene meget dyrere for samfundet, men også forbundet med en høj grad af såkaldt CO2-lækage. Det vil sige, at udledningerne flytter rundt i stedet for at falde globalt.
EU's klimapolitik, og den nationale for den sags skyld, efterlader meget lidt berettigelse til, at Københavns Kommune sigter efter klimaneutralitet i 2035 på egen hånd.
Det vil være bedre for klimaet, hvis politikerne forholder sig til virkelighedens helhed, som er den i forvejen vedtagne klimapolitik nationalt og på europæisk plan, i stedet for at fordyre den grønne omstilling ved at dobbeltregulere.
Samtidig er der – som vi påpegede i vores indlæg – andre og meget relevante klimarelaterede opgaver for kommunerne at tage fat på.
Det er klart, at hvis formålet er en "forvandling af vores samfund", så er det en anden sag. Så kan man ikke afvise, at dyr og ineffektiv politik har en eller anden form for indre logik. Man skal bare ikke hævde, at det handler om klimaet.
Bragt i Altinget den 22. januar 2024
