Rød Bloks første finanslov er i hus. Den reducerer varigt beskæftigelsen, sænker velstanden og øger uligheden, ifølge regeringens egne økonomer.
Det sidste er umiddelbart overraskende. Pernille Skipper sagde til Børsen efter offentliggørelsen af finansloven: »Endelig en finanslov, der reducerer uligheden.« Det passer bare ikke.
I næsten total ubemærkethed har Finandet,sministeriet offentliggjort, at finansloven fra rød blok øger uligheden, fordi mange afgiftsstigninger - og særlig højere cigaretafgifter - vender den tunge ende nedad.
Efterfølgende har Enhedslisten meddelt, at de trods stigende ulighed alligevel er glade for finansloven, og at uligheden målt ved Gini-koefficienten ikke er så vigtig. Det var den så før valget for Enhedslisten. De øvrige partier, der under Lars Løkke førte kampagne mod øget ulighed (SF, R, S) er mig bekendt ikke blevet spurgt til det forhold, at uligheden stiger som følge af deres finanslov. Der er larmende tavshed.
Jeg har det ambivalent med rød bloks reaktion på, at deres egen finanslov øger uligheden.
På den ene side synes jeg, at det er hykleri fra venstrefløjen. I forståelsespapiret står der, at man skal bekæmpe den stigende ulighed. Og frem for alt har venstrefløjen (S, SF, R, EL) systematisk ført en skinger uligheds-kampagne gennem Løkkes seneste fire år. Derfor betegner jeg det som hykleri, når de så med deres første finanslov øger uligheden. Det illustrerer, at ulighedskampagnen var mere spin (veludført) end indhold.
Det, der nu formentlig kommer til at ske, er, at rød blok ikke længere går op i om uligheden stiger lidt. Det ærgerlige er, at hver gang, der er en blå regering, skal vi have en skinger ulighedsdebat (drevet af venstrefløjen, AE-rådet, 3F og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH). En debat, der under blå regeringer blokerer for reformer, der fx får flere i job. Det er også bemærkelsesværdigt, at organisationer, der under Løkke og op til valget førte dyre og meget synlige ulighedskampagner, er helt tavse. Her tænker jeg på AE-rådet, 3F og FH. Nu hvor rød blok har erobret magten, betyder det med uligheden ikke længere så meget og så pakkes kampagnematerialet væk.
På den anden side glæder jeg mig over, at de røde partier har fået et mere afbalanceret forhold til ulighed efter valget. Det skete også under Thorning-regeringen (2011-15), hvor uligheden steg som følge af den førte politik (bl.a. fordi man lettede topskatten og finansierede det med fem pct. lavere regulering af kontanthjælp og dagpenge). Og hvor man forud for valget i 2011 førte kampagne mod øget ulighed. Efter valget var det lige pludselig ok med stigende ulighed, bare reformerne fik danskere i job.
Det ville være godt for samfundsdebatten og dansk økonomi, hvis ulighedsdebatten ikke var styret af, hvem der har regeringsmagten, men af den politik, der bliver ført.
