140.000 tjener mindre end Mette F's forhøjede dagpengesats

27. jan 2022 - 14:47

Type: Analyse

Kategori: Dagpenge

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelse

CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre beregnet, at 140.000 lønmodtagere tjener under de nye dagpengeniveau på 23.000 kr.

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 25 for uddybende kommentarer.

S-regeringen har indgået en aftale om, at dagpengene skal hæves til 23.000 kr. i de 3 første måneders ledighed. CEPOS har beregnet, at der på et givet tidspunkt er ca. 140.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere over 18 år, som har en månedsløn, der er mindre end, hvad der svarer til 23.000 kr. i dagpenge. Da lønmodtagere i modsætning til dagpengemodtagere betaler 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag, skal man have en løn på mindst 25.000 kr. ( 23.000/(1-0,08) ) for at få det samme udbetalt som en dagpengemodtager, der får 23.000 kr. i dagpenge.

Beregningen er foretaget på Danmarks Statistiks personregistre, hvor man kan se de faktiske månedslønninger for alle lønmodtagere i Danmark, og hvor mange timer de arbejder. For at tælle som fuldtidsbeskæftiget i denne opgørelse kræves mindst 150 arbejdstimer i en given måned.

”Forslaget viser en mangel på respekt for de lavtlønnede, der i dag tjener under det der svarer til 23.000 kr. om måneden i dagpenge. Godt 140.000 danskere tjener under 23.000 kr. om måneden på dagpenge. Det er ikke rimeligt, at f.eks. kassemedarbejdere i supermarkedet skal arbejde hårdt og betale skat for at højere lønnede ledige kan få en overførselsindkomst, der er højere end den, de selv har,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”I dag er der ca. 70.000 personer, som har en løn, der er lavere end hvad der svarer til dagpengesatsen på 19.350 kr. Med regeringens forslag om at hæve dagpengesatsen til 23.000 kr. de første 3 måneder, stiger antallet til 140.000 personer, dvs. en fordobling”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

”Man skal være opmærksom på, at man skal tjene 25.000 kr. for at opnå samme indkomst som ved en dagpengesats på 23.000 kr. Det skyldes, at man skal betale arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomst, men ikke af dagpenge,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

”Regeringens forslag om højere dagpenge vil reducere beskæftigelsen med 750 personer ifølge S-regeringens egne økonomer. Og det vil svække de offentlige finanser med ca. 500 mio. kr. Det er den helt forkerte vej at gå i dagpengesystemet. I en tid med mangel på arbejdskraft bør man selvfølgelig ikke øge dagpengene, så det trækker hænder ud af arbejdsmarkedet. 1 ud af 3 ledige finder job inden for de første 3 måneder. Den dynamiske jobmaskine smider man nu grus i, fordi de højere dagpenge reducerer søgningen efter et nyt job,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Hvis danskerne vil have højere dagpengedækning, så kan man jo bare købe en tillægsforsikring. Det koster kun 300 kr. om måneden at købe en forsikring, der giver 5.000 kr. ekstra i dagpenge. Hvorfor i alverden skal kassedamen betale ekstra i skat for at højere lønnede skal have ekstra dagpenge. Hvis man vil have højere dagpenge, kan man købe en privat tillægsforsikring. Det burde ikke være et anliggende for skatteyderne,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

140.000 fuldtidsbeskæftigede tjener mindre end den nye dagpengesats på 23.000 kr.

S-regeringen har sammen med SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti aftalt at hæve de maksimale dagpenge fra 19.350 kr. til 23.000 kr. om måneden for de første 3 måneders ledighed, dvs. en forhøjelse på 3.500 kr.Gælder for personer som været medlem af en a-kasse i de seneste fire år og haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år. Det indebærer, at 140.000 fuldtidsbeskæftigede vil tjene mindre end hvad der svarer til den forhøjede dagpengesats. Man skal være opmærksom på, man skal tjene 25.000 kr. for at opnå samme indkomst som ved en dagpengesats på 23.000 kr., fordi man skal betale arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomst, men ikke af dagpenge.Man betaler arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af lønindkomst, men ikke af overførselsindkomst. Derfor skal lønindkomsten være på 25.000 kr., for at lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag svarer til 23.000 kr. (25.000*(1-0,08) = 23.000 kr.). Med det nuværende dagpengeniveau på 19.350 kr. skal man tjene en løn på 21.000 kr. for at få det samme som dagpengeniveauet.

Med de hidtidige regler er det kun 70.000 fuldtidsbeskæftigede, som tjener mindre end hvad der svarer til dagpengesatsen på 19.350 kr., jf. figur 1. S-regeringens forhøjelse af dagpengene medfører altså en fordobling i antallet af personer, som tjener mindre end hvad der svarer til dagpengesatsen.

Man kan sætte spørgsmålstegn ved om det er rimeligt, at lavtlønnede - f.eks. kassemedarbejdere i supermarkedet - skal arbejde fuldtid og betale skat, for at ledige kan få en indkomst, der er højere end den de selv har.

Forhøjelsen af dagpengene svækker incitament til at komme hurtigt tilbage i job ved ledighed. Ifølge Finansministeriet medfører forhøjelsen af dagpengene, at beskæftigelsen reduceres med 750 personer.

Dagpengene øges de første tre første måneder som ledig. Mange ledige finder et job i løbet af de tre første ledighedsmåneder. Faktisk finder en ud af tre dagpengemodtagere et job i løbet af de første tre måneder. Det forhøjede dagpengeniveau smider dermed grus i denne dynamiske jobmaskine.

Hvilken type job har de 140.000?

De 140.000 personer med løn under dagpengeniveauet på 23.000 kr. arbejder i mange forskellige typer af job. Knap 15.000 personer er salgsmedarbejdere i en butik, mens der ca. 6.500 har almindeligt kontorarbejde. Der er også en stor gruppe ansat som SOSU-assistenter og SOSU- medhjælpere, som enten arbejder i private hjem eller på hospitaler og andre institutioner.

Metode

Beregningerne er foretaget på Danmarks Statistiks personregistre for 2020 (e-indkomst-registret). I en given måned findes alle ansættelser med mindst 150 arbejdstimer, svarende til ca. 35 timer om ugen. Månedslønnen er opgjort ekskl. indbetalinger til arbejdsmarkedspension og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag (fordi man ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge). Lønnen er desuden opregnet til 2022-niveau. De 140.000 personer er beregnet som gennemsnittet over årets 12 måneder.

Lønnen er som nævnt opgjort ekskl. pensionsindbetalinger. Det skyldes, at dagpenge er en forsikring mod midlertidig indkomstnedgang, dvs. for at sikre at man kan betale sine regninger nu og her. Det taler for, at man ikke indregner pensionsindbetalinger, når man sammenligner med tilværelsen på dagpenge, fordi pension ikke påvirker det udbetalte beløb som beskæftiget.

Dagpengekommission (som havde Nina Smith som formand) var også fortaler for ikke at indregne pensionsindbetalinger: ”Når der i analyserne af økonomisk tryghed generelt er set bort fra pensionsindbetalinger, skal det ses i lyset af, at de som udgangspunkt ikke har betydning for den økonomiske tryghed nu og her, selvom de i sagens natur repræsenterer en stor værdi for lønmodtageren. Udgangspunktet for analyserne i arbejdspapiret er derfor, at dagpengesystemet primært skal ses som en forsikring mod det umiddelbare indkomsttab, som personer oplever ved overgang fra beskæftigelse til ledighed – og ikke som en forsikring mod tab af ”livsindkomst”.Kilde: Dagpengekommissionen, ”Kompensationsgraden i dagpengesystemet”, oktober 2015