230.000 fuldtidsbeskæftigede tjener mindre end FH’s dagpengekrav på 25.000 kr.

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Resumé og kommentar:

FH og 3F har forslået at forhøje den maksimale dagpengesats fra ca. 19.000 kr. til 25.000 kr. (en forhøjelse på 30 pct.), så længe Corona-krisen varer (foreløbig i 3 måneder). Dette notat gennemgår en række aspekter ved forslaget,

”Forslaget fra fagbevægelsen viser ikke respekt for de lavtlønnede, der i dag tjener under 25.000 kr. om måneden. Næsten en kvart million danskere tjener under det, der svarer til 25.000 kr. om måneden på dagpenge. Det er ikke rimeligt, at f.eks. kassemedarbejdere i supermarkedet skal arbejde hårdt under Corona-krisen og betale skat, for at ledige kan få en indkomst, der er højere end den, de selv har,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Det er jo ikke sådan, at man ikke har gjort noget for dagpengemodtagerne under krisen. Dagpengeperioden er forlænget ekstraordinært med 3 måneder, fordi Corona-nedlukningen har lammet store dele af arbejdsmarkedet. Men en forhøjelse af dagpengesatsen med 30 pct. er jeg uforstående over for. Det er jo ikke blevet dyrere at være på dagpenge under krisen. Og vi har tidligere haft højere ledighed end nu, uden at det har udløst dagpengeforhøjelser,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Jeg vil fraråde politikerne, at de følger FH’s forslag. Det kan efter krisen blive meget svært at rulle tilbage for S-regeringen. Det bliver formentlig populært blandt mange, og fagbevægelsen har i et par år ført kampagne for højere dagpenge. Selvom FH siger, at forhøjelsen af dagpengene skal rulles helt tilbage efter krisen, så tvivler jeg på, det vil ske. Der er eksempler på, at “midlertidige” forslag bliver permanente: Tænk bare på efterlønsordningen. Den blev indført af Anker Jørgensen i 1979 som et midlertidigt krisetiltag, der skulle fjernes efter krisen. Men efterlønnen har vi jo endnu, fordi den blev så populær,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Hvis man forestillede sig, at de forhøjede dagpenge ikke rulles tilbage efter krisen, vil det ud fra Dagpengekommissionens regneregler indebære en varig stigning i ledigheden på ca. 40.000 personer og en forværring af de offentlige finanser med ca. 14 mia. kr. Velstanden vil blive reduceret med 30 mia. kr.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Konklusionerne:

  • 230.000 fuldtidsbeskæftigede tjener mindre end det, der svarer til 25.000 kr. om måneden i dagpenge
  • 30.000 butiksansatte tjener under 25.000 kr. om måneden
  • En permanent forhøjelse af dagpengesatsen til 25.000 kr. vil reducere beskæftigelsen med 40.000 personer og forværre de offentlige finanser med 14 mia. kr. om året.
  • Allerede ved den nuværende maksimale dagpengesats er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob mindre end 50 kr. pr. arbejdsdag.
  • FH’s forslag er en midlertidig stigning i dagpengene, men fagbevægelsen har allerede før Corona-krisen ført kampagne for højere dagpenge, og må derfor forventes at argumentere for at gøre det permanent efter krisen. Det kan derfor blive svært at reducere dagpengene igen for politikerne, hvis først forhøjelsen bliver indført.
  • Der er flere eksempler på ”midlertidige ordninger”, der er blevet permanente: F.eks. efterlønsordningen der blev indført af Anker Jørgensen i 1979 som midlertidigt krisetiltag. Efterlønnen eksisterer stadig.

230.000 fuldtidsbeskæftigede tjener mindre end 25.000 kr.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og 3F har i forbindelse med Corona-krisen forslået en midlertidig forhøjelse af den maksimale dagpengesats fra de nuværende ca. 19.000 kr. til 25.000 kr.https://jyllands-posten.dk/premium/indland/ECE12046455/efter-massefyringer-kraever-fagbevaegelsen-penge-til-de-ledige/ og https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/3f-kraever-coronatillaeg-haev-dagpenge-satsen-til-25-000-redde-arbejdsloese  

CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre beregnet, at ca. 230.000 danskere tjener under det, der svarer til 25.000 kr. om måneden på dagpenge.

Der er i beregningen taget højde for, at dagpengemodtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. (i modsætning til lønmodtagere). Lønnen, der svarer til dagpenge på 25.000 kr., udgør knap 27.200 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Med en løn 27.200 før arbejdsmarkedsbidrag vil man have det samme rådighedsbeløb, som hvis man fik 25.000 kr. på dagpenge.

Man kan sætte spørgsmålstegn ved om det er rimeligt, at lavtlønnede - f.eks. kassemedarbejdere i supermarkedet - skal arbejde hårdt under Corona-krisen og betale skat, for at ledige kan få en indkomst, der er højere end den de selv har.

Det er desuden svært at forstå begrundelsen for forslaget. Dagpengeperioden er allerede forlænget ekstraordinært med 3 måneder, fordi Corona-nedlukningen har lammet store dele af arbejdsmarkedet. Dermed er der allerede foretaget tiltag for dagpengemodtagere. Desuden er det ikke blevet dyrere at være på dagpenge under krisen. Endvidere har ledigheden tidligere været højere end det nuværende niveau, uden at dagpengene er sat op.

Forhøjelsen risikerer at blive permanent

Selv om FH har foreslået en midlertidig stigning i dagpengene, kan det efter krisen vise sig at blive svært at rulle den tilbage for S-regeringen. Fagbevægelsen har i et par år ført kampagne for højere dagpengeSe f.eks. https://www.avisen.dk/fagboss-om-udhuling-af-dagpenge-politikerne-gambler_470892.aspx  . Ved udløb af datoen for de højere dagpenge, kan der komme et pres på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for at opretholde de højere dagpenge – helt eller delvist.  

Der er flere eksempler på ”midlertidige ordninger”, der bliver permanente: F.eks. efterlønsordningen der blev indført af Anker Jørgensen i 1979 som midlertidigt krisetiltag. Efterlønsordningen er der stadig 40 år senere.  

En permanent forhøjelse af dagpengene vil koste 40.000 arbejdspladser

Såfremt forslaget vedtages og gøres permanent, vil det varigt mindske den økonomiske gevinst ved at tage et arbejde og derved reducere beskæftigelsen, forværre de offentlige finanser og mindske velstanden i Danmark.

Iflg. Finansministeriets regneprincipper vil en permanent forhøjelse af dagpengene til 25.000 kr. reducere beskæftigelsen med 40.000 personer, hvilket vil forværre de offentlige finanser med 14 mia. kr. og mindske velstanden med 30 mia. kr. om året, jf. tabel 1.

Selv en mindre forhøjelse af dagpengesatsen vil gå hårdt ud over beskæftigelsen. En forhøjelse af dagpengene med 10 pct. vil reducere beskæftigelsen med 13.000 personer og forværre de offentlige finanser med 4,5 mia. kr.

Den økonomiske gevinst ved at arbejde er i forvejen under 50 kr. per arbejdsdag

Forslaget skal ses i lyset af, at den økonomiske gevinst ved at tage et lavtlønsjob (ca. 130 kr. i timen) ift. maksimale dagpenge allerede er meget begrænset. Gevinsten ved at gå fra maksimale dagpenge til et lavtlønsjob til ca. 131 kr. i timen er 500-900 kr. om måneden, svarende til 25-45 kr. per arbejdsdag.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 193,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 193,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk