Antallet af topskatteydere stiger med 15.000 fra 2015-2017 - der var forventet et fald på 12.000

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé

Da man vedtog Thornings skattereform i 2012, var et væsentligt element i reformen at nedbringe antallet af topskatteydere ved at forhøje topskattegrænsen med 58.000 kr. Antallet af topskatteydere faldt relativt meget fra til 2012 til 2014, og Skatteministeriet forventede, at antallet af topskatteydere ville falde yderligere frem til 2022 som følge af reformen. Imidlertid forventer Skatteministeriet nu en stigning i antallet af topskatteydere fra 2015 til 2017 på 15.000 personer (fra 490.000 til 505.000). Tidligere var forventningen, at Thornings skattereform fra 2012 ville medføre et fald i antallet af topskatteydere på godt 12.000 fra 2015 til 2017, fordi man øgede topskattegrænsen med 4.000 kr. (ud over løninflationen) fra 2015 til 2017. I 2017 forventer Skatteministeriet nu, at der er 505.000 personer, der betaler topskat, mod den tidligere vurdering på 478.000 personer. Dvs., at Skatteministeriet nu vurderer, at der er 27.000 flere topskatteydere i 2017 end tidligere forventet. Set fra et vækstperspektiv er det ikke hensigtsmæssigt, at der kommer flere topskatteydere. Når flere bliver topskatteydere, er der flere, der får hæmmet incitamentet til at arbejde ekstra. VLAK-regeringen har meldt ud, at der ikke kommer generelle topskattelettelser. Det anbefales imidlertid, at man fremrykker den forhøjelse af topskattegrænsen (11.000 kr.), der alligevel skulle finde sted som følge af Thornings skattereform i årene 2019-2022, til 2018. Det vil reducere antallet af topskatteydere med i størrelsesordenen 30.000 personer i 2018.

Da man vedtog Thornings skattereform, var det hensigten at nedbringe antallet af topskatteydere med 275.000 personer ved at forhøje topskattegrænsen med 58.000 kr. Topskattegrænsen bliver i Thornings skattereform øget fra 409.000 kr. til 467.000 kr. i 2022 (2013-niveau). En topskatteyder betaler en marginalskat på 56 pct., og når afgifter indregnes, udgør marginalskatten 67 pct.

Antallet af topskatteydere faldt relativt meget fra til 2012 til 2014 fra 732.000 til 490.000Det skyldes dog også en forhøjelse af topskattegrænsen på 20.000 kr., som stammer fra Forårspakke 2.0 , og Skatteministeriet forventede tidligere, at antallet af topskatteydere løbende ville falde yderligere frem til 2022 som følge af reformenKilde: Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 18 af 9. oktober 2015. I dette svar fra 2015 havde man allerede nedjusteret den samlede effekt på antallet af topskatteydere fra 275.000 personer til 233.000 personer. Der er ikke offentliggjort data for år-til-år udviklingen i topskatteydere i forbindelse med 2012-skattereformen. .

Imidlertid forventer Skatteministeriet nu en stigning i de kommende år: I årene 2015 til 2017 forventer Skatteministeriet, at antallet af topskatteydere stiger med 15.000 personer (fra 490.000 til 505.000), jf. figur 1. På baggrund af Thornings skattereform i 2012 forventede man et fald i antallet af topskatteydere på godt 12.000 fra 2015 til 2017, fordi man øgede topskattegrænsen med 4.000 kr. (ud over løninflationen) fra 2015 til 2017. Dvs., at man ligger 27.000 personer over det forventede i 2017. I 2017 forventes der at være 505.000 personer, der betaler topskat. Tidligere var forventningen, at der ville være 478.000 topskatteydere i 2017, jf. figur 2.

Når antallet af topskatteydere vurderes at stige i årene 2015-2017, skyldes det, at der er flere end tidligere forventet, der tjener mere end ca. 500.000 kr. (indkomsten stiger mere end reguleringsprocenten). Det kan skyldes højere timeløn, flere arbejdstimer eller højere kapitalindkomst. Topskattegrænsen udgør 479.600 i 2017, hvilket svarer til en bruttoløn på 521.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

Set fra et vækstperspektiv er det ikke hensigtsmæssigt, at der kommer flere topskatteydere. Når flere bliver topskatteydere, er der flere, der får hæmmet incitamentet til at arbejde ekstra. Produktivitetskommissionen vurderede, at topskatten er en af de mest væksthæmmende skatter.

VLAK-regeringen har meldt ud, at der ikke kommer generelle topskattelettelser. Inden for den ramme anbefales det imidlertid, at man fremrykker den forhøjelse af topskattegrænsen (11.000 kr.), der alligevel skulle finde sted som følge af Thornings skattereform i årene 2019-2022, til 2018. Det vil reducere antallet af topskatteydere med i størrelsesordenen 30.000 personer i 2018.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør