Danmark kan blive det frieste land i verden, hvis vi lader os inspirere vores nordiske naboer

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse

Lande med høj grad af økonomisk frihed klarer sig generelt bedre end mindre frie lande. Både i forhold til økonomisk vækst og økonomisk lighed. Derfor bør Danmark have som målsætning af blive verdens økonomisk frieste land. Det mener Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS:

”Forskningen viser generelt, at højere grad af økonomisk frihed fører til højere økonomisk vækst. Det skyldes bl.a., at der i økonomisk frie lande er en højere grad af konkurrence mellem virksomhederne. Derfor vil danskerne generelt vinde på, at Danmark får en friere økonomi. Det kan også gavne de svageste i samfundet, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har koblet en højere grad af konkurrence sammen med større økonomisk lighed,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Mange danskere forestiller sig nok, at det vil kræve store omvæltninger af Danmark, hvis vi skal have verdens frieste økonomi. Men det er ikke tilfældet ifølge Jonas Herby.

”Mange tror, at vi skal ligne lande som USA, Singapore eller Schweiz for at få verdens frieste økonomi. Men det er langt fra tilfældet. Faktisk behøver vi blot at skele til vores nordiske naboer, for at finde den nødvendige inspiration til at blive verdens frieste økonomi. Vores analyse viser, at hvis vi implementerer de bedste rammevilkår, altså best practice, fra vores nordiske naboer, vil Danmark ligge i den absolutte top på de indeks, der måler økonomisk frihed på tværs af lande,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Analysen viser, at det økonomiske potentiale ved at leve op til best practice i norden er på mellem 0,4% og 2,2% af BNP – eller 11-54 mia. kr. Det svarer til en lønfremgang før skat på 3.700-18.800 kr. om året for en arbejderfamilie og 5.700-28.400 kr. for en funktionærfamilie.

Ifølge Jonas Herby, kan Danmark få bedre konkurrencen, sikre bedre håndhævelse af kontrakter, sikre bedre transparens med lobbyismen, sikre bedre konkursbehandling og øge kvaliteten i den retslige proces, hvis vi tager det bedste fra de øvrige nordiske lande. Samtidig kan vi få lavere skatter og færre offentlige udgifter, hvilket vil give danskerne flere penge mellem hænderne.

Resumé

Der er ikke brug for drastiske ændringer for at gøre Danmark til verdens økonomisk frieste land. Danmark kan alene ved at implementere de bedste rammevilkår fra hver af vores nordiske naboer blive det frieste samfund i verden. Økonomisk frihed er stærkt forbundet med vækst. Ved at leve op til best practice i Norden kan BNP potentielt øges med 11-54 milliarder kr.

  • Hvis Danmark levede op til best practice i Norden, ville vi kunne opnå et økonomisk potentiale på mellem 0,4% og 2,2% af BNP svarende til 11-54 mia. kr. BNP. Det svarer til en lønfremgang før skat på 3.700-18.800 kr. om året for en arbejderfamilie og 5.700 - 28.400 kr. for en funktionærfamilie.
  • Det er ikke nødvendigt at efterligne lande som USA, Singapore eller Schweiz for at blive verdens frieste samfund. Det er tilstrækkeligt at implementere de bedste rammevilkår, altså best practice, fra vores nordiske naboer.
  • Hvis Danmark levede op til best practice i Norden, ville det forbedre konkurrencen, sikre bedre håndhævelse af kontrakter, sikre bedre transparens med lobbyismen, sikre bedre konkursbehandling og øge kvaliteten i den retslige proces. Danmark ville derudover få lavere skatter og færre offentlige udgifter.
  • Levede Danmark op til best practice i Norden, ville Danmark ligge i den absolutte top på alle indekser, der måler graden af økonomisk frihed (og som er almindeligt anvendt til bl.a. forskning).

Læs analysen her

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 826,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    +45 27 28 27 48

    herby@cepos.dk

    Line Andersen

    Økonom

    +45 22 27 17 21

    line@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 826,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    +45 27 28 27 48

    herby@cepos.dk

    Line Andersen

    Økonom

    +45 22 27 17 21

    line@cepos.dk