En nyfødt koster de offentlige finanser 900.000 kroner gennem et livsforløb

DREAM-gruppen har for CEPOS beregnet, hvor meget en nyfødt, der kommer til verden i 2009 gennem sit liv vil trække på de offentlige finanser. Dvs. hvor meget betaler den nyfødte gennem livet i skat og afgifter fraregnet de offentlige ydelser, der modtages.
 
I beregningerne er der taget højde for velfærdsaftalen fra 2006 (der bl.a. ændrer på efterløn og folkepension), 2015-planen (herunder løftet i det offentlige forbrug) samt Forårspakke 2.0. Resultatet af beregningerne er, at generation 2009 vil have et negativt nettobidrag på godt 900.000 kr. (målt som nutidsværdi) gennem livet. I et holdbart forløb kan en nyfødt maksimalt have et negativt nettobidrag på ca. 400.000 kr. Der er derfor brug for, at en nyfødt gennem sit liv trækker mindre på den offentlige sektor svarende til ½ mio.kr. Det kan ske ved, at personen i en større del af sit liv er i arbejde eller ved, at de offentlige udgifter reduceres gennem fx brugerbetaling. På makroplan skal der ske en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed med 2,2 pct. af BNP eller ca. 40 mia.kr. 

En håndtering heraf kan principielt håndteres på tre måder: Gennem højere skatter, lavere offentligt forbrug eller reformer på arbejdsmarkedet. Håndtering gennem højere skat kræver at bundskatten hæves med 5,0 pct.point. Denne løsning vil indebære højere marginalskat, hvilket reducerer arbejdsudbuddet og velstanden. Skal holdbarhedsproblemet håndteres gennem lavere offentligt forbrug, så svarer det til, at den offentlige beskæftigelse reduceres med 10 pct. eller ca. 80.000 personer. Håndtering gennem reformer kræver omfattende arbejdsmarkedsreformer. Afvikling af efterløn, forhøjelse af pensionsalderen med 2 år samt reduktion af dagpengeperioden fra 4 til 1 år vil forbedre holdbarheden med ca. 33 mia.kr. Men derudover er der brug for besparelser svarende til ca. 15.000 færre offentligt ansatte.