EU's finansskat reducerer en LO-arbejders pensionsformue med 100.000 kr. og 2.600 kr. i lavere årlig udbetaling efter skat som pensionist

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resumé

Socialdemokratiet og nu også de Radikale ønsker, at Danmark skal tilslutte sig EU-Kommissionens forslag om en skat på finansielle transaktioner. I udspillet ”Danmark er for lille til store forskelle, november 2018” foreslår S, at: ”At der indføres en skat på finansielle transaktioner i europæisk regi. (…) Konkret skal Danmark tilslutte sig det forstærkede samarbejde i EU på området.”. Forslaget indebærer, at finansielle institutioner skal betale en skat på 0,1 pct. af værdien af de aktier og obligationer, som de køber eller sælger. De Radikale meddelte 23. maj 2019, at de også er for EU's Finansskat. Dermed er hele rød blok for tilslutning til EU's finansskat. 

  • Selv om skatten umiddelbart pålægges finansielle institutioner, såsom banker og pensionsselskaber, så rammer den i høj grad ramme almindelige lønmodtagere.
  • En 22-årig LO-arbejder vil få reduceret sin pensionsformue ved pensionering svarende til 100.000 kr. Det reducerer LO-arbejderens årlige pensionsudbetaling med ca. 2.600 kr. efter skat og modregning i folkepension.
  • En akademiker vil få reduceret sin årlige udbetaling med ca. 3.600 kr.
  • Effekten svarer til en forhøjelse af pensionsafkastskatten med 1,7 pct. point. Danmark har med 15,3 pct. i forvejen den næsthøjeste pensionsafkastskat i OECD.
  • Afkastet på pensionsopsparingen blive reduceret, fordi pensionsselskabernes handel vil udløse finansskatten.
  • Finansskatten vil gøre det dyrere at finansiere investeringer, hvilket vil reducere investeringsomfanget og dermed reducere produktiviteten og det generelle lønniveau.
  • EU-kommissionen skønner selv, at skatten vil reducere BNP med 0,28 pct. i de deltagende lande. I Danmark ville det svare til et fald i BNP på ca. 6 mia. kr. eller ca. 1.000 kr. pr. dansker.

1.1 EU-Kommissionens forslag

EU-Kommissionen fremlagde i september 2011 et forslag om at beskatte finansielle transaktioner med 0,1 pct. for aktie- og obligationshandler og med 0,01 på derivathandler (optioner mv.). Hovedreglen var, at en handel er skattepligtig, såfremt en af de handlende parter hører hjemme i et af de deltagende lande (Residensprincippet). I februar 2013 genfremsatte EU-Kommissionen forslaget med den udvidelse, at handler med finansprodukter, som er udstedt i et af de deltagende lande, altid er skattepligtige, uanset hvem som handler (udstedelsesprincippet).

Finansskatten vil gøre det dyrere at finansiere investeringer, hvilket vil reducere investeringsomfanget og dermed reducere produktiviteten og det generelle lønniveau. EU-kommissionen skønner selv, at skatten vil reducere BNP med 0,28 pct. i de deltagende lande. I Danmark ville det svare til et fald i BNP på ca. 6 mia. kr. eller ca. 1.000 kr. pr. danskerhttps://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/docs/body/technical_fiches.pdf, s.32. .

Danmark har hidtil forholdt sig afvisende i forhold til finansskatten, men 13. januar 2017 meldte Mette Frederiksen udPolitiken, 13. januar 2017, “Socialdemokratiet stemmer for omstridt finansskat”. , at Socialdemokraterne nu støtter forslaget. Og forslaget gentages i S-udspillet ”Danmark er for lille til store forskelle, november 2018”

I denne analyse fokuseres på konsekvenserne for pensionsordningerne.

1.2 Effekt på Pensionsopsparing

Pensionsselskaber forsøger at opnå det størst mulige afkast ved at købe og sælge aktier og obligationerDesuden benytter pensionsselskaberne sig af valutakursafdækning. Det øger omfanget af finansielle transaktioner og dermed beskatningen af pension ved indførelse af en EU-finansskat. Dette ses der imidlertid bort fra i dette notat. . Når disse transaktioner pålægges en skat, så får pensionsselskaberne et lavere nettoafkast, hvilket giver lavere pensionsudbetalinger. Lægger man F&Ps forudsætninger om langsigtede afkast på obligationer og aktier til grund, så udgør transaktionsskatten, hvad der svarer til en forhøjelse af PAL-skatten på 1,7 pct. point.

Tabet for den enkelte lønmodtagers udbetalinger i pensionisttilværelsen vil stige med:

  • Lønniveauet
  • Andelen af lønnen som indbetales til pension
  • Antal år på arbejdsmarkedet efter at skatten er indført

En LO-arbejder får 2.000-3.000 kr. mindre i pension om året

En nyuddannet LO-arbejder med et pensionsbidrag på 12 pct. vil, såfremt forslaget bliver vedtaget, få reduceret sine fremtidige private pensionsudbetalinger med ca. 6.000 kr. om året (ca. 3.800 kr. efter skat). På grund af en mindre modregning i pensionstillægget vil det samlede tab udgøre ca. 2.600 kr.Modregningens størrelse af hænger af en række faktorer, såsom ægteskabelig stilling og om vedkommende bor i ejerbolig eller lejebolig. Modregningen og skatten skal finansieres, hvorfor tabet før skat og modregning giver det mest reelle billede af konsekvenserne for pensionsopsparerne.  efter skat. Dvs. at når den private pensionsudbetaling reduceres, så øges den årlige folkepension lidt (aftrapningsprocenten er på 30,9 pct.). Tilsvarende vil en 35-årig LO-arbejder få reduceret sin pensionsudbetaling efter skat og modregning med godt 2.200 kr. om året.

En akademiker får 3.600 kr. mindre udbetalt om året

Akademikere indbetaler typisk en større andel af deres løn til pension end LO-arbejdere. De vil derfor alt andet lige opleve en større reduktion i pensionsudbetalingerne. En 35-årig akademiker vil få reduceret sine private pensionsudbetalinger med ca. 8.200 kr. om året, hvilket efter skat og modregning svarer til et årligt tab på ca. 3.600 kr.

I forvejen er afkastet i Danmark beskattet med 15,3 pct. (PAL-skatten), hvilket er den næsthøjeste pensionsafkastskat i OECD. Dertil kommer modregningen i offentlige ydelser. Det betyder, at den reelle beskatning af pensionsindbetalinger for store dele af befolkningen er endog meget høj, selv når der tages højde for skattereformens nye pensionsfradrag.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 130,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 130,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk