Hvis topskat afskaffes, vil top 10 pct. betale 30,3 pct. af alle skatter mod 31,4 pct. i dag - fuld version

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS har på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvor meget top 10 pct. betaler i skat.  Der er 446.000 personer i top 10 pct., hvilket svarer nogenlunde til antallet af topskatteydere, som udgør 490.000 personer (i 2015). De 10 pct. rigeste danskere betaler 31,4 pct. af alle skatter og afgifter. Det kan finansiere ca. 400.000 offentligt ansatte.  Beregninger viser, at topskattelettelser ikke vil ændre afgørende ved fordelingen herhjemme. I det mest vidtgående tilfælde – helt bortfald af topskat – reduceres top 10 pct.’s skatteandel fra 31,4 til 30,3 pct. Ved en forhøjelse af topskattegrænsen med 100.000 kr. reduceres top 10 pct.’s skatteandel fra 31,4 til 31,1 pct. En meget lille reduktion.

 Topskattelettelser er det mest effektive skatteinstrument til at øge arbejdsudbuddet.

Lettes topskatten med 5 mia. kr., giver det en stigning i arbejdsudbuddet på 7.000 eller 5.600 personer, alt efter om man hæver topskattegrænsen eller sænker topskattesatsen.  Det er meget mere effektivt end f.eks. lavere bundskat eller øget jobfradrag, som giver henholdsvis 1.800 eller 2.300 i ekstra arbejdsudbud. Derfor ville det være oplagt at lette topskatten nu, hvor virksomhederne ofte har brug for, at medarbejderne arbejder ekstra. En fjernelse af topskatten indebærer et provenutab på 8,6 mia. kr., og at beskæftigelsen øges med ca. 8.300 personer. En forhøjelse af topskattegrænsen med 100.000 kr. indebærer et provenutab på 2½ mia. kr.

Råderummet udgør 35 mia. kr. frem mod 2025. Der er således rigeligt råd til at gøre noget ved topskatten, samtidig med at man letter skatten i bunden.

Tabel 1. Top 10 pct.'s skattebetalinger (inkl. afgifter) og andel af samlede skattebetalinger ved ændringer i topskatten, 2015 (2017-niveau)

CEPOS har på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvor meget top 10 pct. betaler i skat.  Der er 446.000 personer i top 10 pct., hvilket svarer nogenlunde til antallet af topskatteydere, som udgør 490.000 personer (i 2015). For at være i top 10 pct. kræves en indkomst på 588.000 kr. Topskattegrænsen er på 521.300 kr. før arbejdsmarkedsbidrag. De 10 pct. rigeste danskere betaler 31,4 pct. af alle skatter og afgifter, svarende til 234,7 mia. kr. jf. tabel 1. Det kan finansiere ca. 400.000 offentligt ansatte.

Tabel 1. Top 10 pct.'s skattebetalinger (inkl. afgifter) og andel af samlede skattebetalinger ved ændringer i topskatten, 2015 (2017-niveau)

Hvis topskatten fjernes, så betaler top 10 pct. fortsat 30,3 pct. (en reduktion fra 31,4 pct.) af alle skatter og afgifter, eller det der svarer til 222,6 mia. kr.  Umiddelbart betyder det, at top 10 pct. vil betale godt 12 mia. kr. mindre i skat.

Her er dog ikke indregnet de dynamiske effekter ved, at folk vil arbejde mere, når deres marginalskat bliver lavere. Når de arbejder mere, stiger deres indkomst, og deres skattebetaling vil stige igen. Finansministeriet vurderer[1], at når man indregner adfærdseffekterne, vil provenutabet for staten blive på 8,6 mia. kr. ved en afskaffelse af topskatten.  Effekten på arbejdsudbuddet vurderes til ca. 8.300 personer.

Hvis topskattegrænsen hæves med 100.000 kr., falder top 10 pct.’s skattebetalinger fra 234,7 til 231,0 mia. kr., svarende til 31,1 pct. af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger. Indregner man adfærdsvirkninger, bliver det forventede provenutab på 2,5 mia. kr.

Hæves topskatteskattegrænsen i stedet med 200.000 kr., falder top 10 pct.’s skattebetalinger fra 234,7 til 228,8 mia. kr., svarende til 30,9 pct. af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger. Når man indregner adfærdsvirkninger, vil det forventede provenutab være på 3,9 mia. kr.  

Ovenstående beregninger viser, at topskattelettelser ikke vil ændre afgørende ved fordelingen herhjemme. I det mest vidtgående tilfælde – helt bortfald af topskat – reduceres top 10 pct.’s skatteandel fra 31,4 til 30,3 pct. Ved en forhøjelse af topskattegrænsen med 100.000 kr. reduceres top 10 pct.’s skatteandel fra 31,4 til 31,1 pct. En meget lille reduktion. Uanset hvor meget topskatten lettes, vil de 10 pct. bredeste skuldre bære en meget stor del af skattebyrden i Danmark.   

Topskattelettelser er det mest effektive skatteinstrument til at øge arbejdsudbuddet

Topskattelettelser er det mest effektive skatteinstrument til at øge arbejdsudbuddet, når der måles på, hvor meget arbejdsudbuddet øges, når skatten lettes med 5 mia. kr. jf. figur 1 nedenfor.

Figur 1. Effekt af arbejdsudbud af skattelettelser på 5 mia. kr. (fuldtidspersoner)

Anm.: Provenutabet på 5 mia. kr. er efter tilbageløb og adfærd. Kilde: Svar på Finansudvalgetsspørgsmål nr. 27 af 14. oktober 2016.

Lettes topskatten med 5 mia. kr., giver det en stigning i arbejdsudbuddet på 7.000 eller 5.600 personer, alt efter om man hæver topskattegrænsen eller sænker topskattesatsen.

Det er meget mere effektivt end f.eks. lavere bundskat eller øget jobfradrag, som giver henholdsvis 1.800 eller 2.300 i ekstra arbejdsudbud. Derfor ville det være oplagt at lette topskatten nu, hvor virksomhederne ofte har brug for, at medarbejderne arbejder ekstra. Det kunne være ved en forhøjelse af topskattegrænsen. En fjernelse af topskatten indebærer et provenutab på 8,6 mia. kr., mens en forhøjelse af topskattegrænsen med 100.000 kr. indebærer et provenutab på 2½ mia. kr. Råderummet udgør 35 mia. kr. frem mod 2025. Der er således rigeligt råd til at gøre noget ved topskatten, samtidig med at man letter skatten i bunden. En topskatteyder har en marginalskat på 67 pct. inklusiv afgifter.

[1] Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 (Alm. del) af 31. marts 2016

Fodnoter

    Tags

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle