Siden 1989 er mængden af statslig regulering i Danmark næsten tredoblet (se bl.a. Herby (2020)). Regulering kan påvirke den økonomiske vækst i et samfund positivt og negativt, men meget forskning tyder på, at vi i Danmark har nået et niveau, hvor effekten af regulering på den økonomiske vækst er entydigt negativ. Fx viser Heckelman og Wilson (2019) fx, at alle OECD-lande — heriblandt Danmark — har så meget regulering, at den samlede effekt på den økonomiske vækst er negativ, mens CEA Council of Economic Advisers (2018) over 13 sider gennemgår en lang række forskningsresultater, som dokumenterer de skadelige økonomiske effekter af regulering.
I Danmark fremsættes der hvert år i gennemsnit over 200 lovforslag i Folketinget. I forbindelse med hvert lovforslag bliver der bl.a. foretaget vurderinger af, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser loven vil få for det offentlige, erhvervslivet og borgerne. Derudover bliver det vurderet, hvilke miljømæssige konsekvenser lovforslaget vil have. Konsekvenserne samles i et sammenfattende skema jf. vejledning om lovkvalitet.Vejledning om lovkvalitet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202372 eller https://lovkvalitet.dk/
Denne praksis er indført for at sikre, at de vigtige og relevante konsekvenser af et lovforslag bliver vurderet, så politikerne kan træffe en velinformeret beslutning, når de skal tage stilling til loven. Af ”Vejledning om konsekvensanalyser” fremgår det således, at ”Formålet med konsekvensvurderinger er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag belyses så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger har en væsentlig funktion i forbindelse med det lovforberedende arbejde, fordi konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan et givent politisk mål bedst kan opnås.”Vejledning om konsekvensanalyser, maj 2005 (afsnit 3.2, 7.1 og 7.2 revideret i 2018)
I dette notat skaber vi overblik over de økonomiske konsekvenser af de lidt over 3.300 lovforslag, der blev fremsat i perioden 1. oktober 2004 til 31. december 2018. Af disse lovforslag er der 3.128 lovforslag, som indeholder et sammenfattende skema med konsekvensvurderingerne. Der er dog 47 af disse lovforslag, som kun vedrører Grønland eller Færøerne, hvorfor de ikke er taget i betragtning. Dermed er datasætte på i alt 3.081 lovforslag. Det er de sammenfattende skemaer fra disse 3.081 lovforslag, der ligger til grund for denne analyse.
Det sammenfattende skema er opdelt i positive og negative økonomiske og administrative konsekvenser for forskellige aktører. Vi har for hvert lovforslag opgjort, hvorvidt der er tale om positive, negative eller blandede økonomiske og administrative konsekvenser for henholdsvis det offentlige, erhvervslivet og borgerne.
Vores gennemgang af de 3.081 lovforslag viser, at:
Samtidig kan vi på baggrund af vores arbejde konkludere, at konsekvensvurderingerne i de sammenfattende skemaer ikke er optimale i forhold til at give politikerne de bedst mulige forudsætninger for at føre god politik. Det skyldes bl.a., at:
På baggrund af vores analyse og arbejde, anbefaler vi, at:
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)