Mere end hvert fjerde lovforslag har udelukkende negative økonomiske konsekvenser

Type: Analyse
Table of contents×
  • En meget stor andel af lovforslagene har udelukkende negative økonomiske og administrative konsekvenser. Det vil sige, at hverken det offentlige, erhvervslivet eller borgerne oplever positive økonomiske og administrative konsekvenser, mens mindst én af aktørerne oplever negative konsekvenser.
  • Mens lovforslagenes økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet og borgerne er forsøgt systematisk opgjort, er politikernes forventninger til lovforslagets øvrige konsekvenser ofte ikke dokumenteret.
  • Langt størstedelen af alle lovforslag bliver vedtaget, uanset om konsekvenserne for samfundet er udelukkende positive, udelukkende negative eller blandede (både positive og negative).

Indledning og resumé

Siden 1989 er mængden af statslig regulering i Danmark næsten tredoblet (se bl.a. Herby (2020)). Regulering kan påvirke den økonomiske vækst i et samfund positivt og negativt, men meget forskning tyder på, at vi i Danmark har nået et niveau, hvor effekten af regulering på den økonomiske vækst er entydigt negativ. Fx viser Heckelman og Wilson (2019) fx, at alle OECD-lande — heriblandt Danmark — har så meget regulering, at den samlede effekt på den økonomiske vækst er negativ, mens CEA Council of Economic Advisers (2018) over 13 sider gennemgår en lang række forskningsresultater, som dokumenterer de skadelige økonomiske effekter af regulering.

I Danmark fremsættes der hvert år i gennemsnit over 200 lovforslag i Folketinget. I forbindelse med hvert lovforslag bliver der bl.a. foretaget vurderinger af, hvilke økonomiske og administrative konsekvenser loven vil få for det offentlige, erhvervslivet og borgerne. Derudover bliver det vurderet, hvilke miljømæssige konsekvenser lovforslaget vil have. Konsekvenserne samles i et sammenfattende skema jf. vejledning om lovkvalitet.Vejledning om lovkvalitet:  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202372 eller https://lovkvalitet.dk/  

Denne praksis er indført for at sikre, at de vigtige og relevante konsekvenser af et lovforslag bliver vurderet, så politikerne kan træffe en velinformeret beslutning, når de skal tage stilling til loven. Af ”Vejledning om konsekvensanalyser” fremgår det således, at ”Formålet med konsekvensvurderinger er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag belyses så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger har en væsentlig funktion i forbindelse med det lovforberedende arbejde, fordi konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan et givent politisk mål bedst kan opnås.”Vejledning om konsekvensanalyser, maj 2005 (afsnit 3.2, 7.1 og 7.2 revideret i 2018)  

I dette notat skaber vi overblik over de økonomiske konsekvenser af de lidt over 3.300 lovforslag, der blev fremsat i perioden 1. oktober 2004 til 31. december 2018. Af disse lovforslag er der 3.128 lovforslag, som indeholder et sammenfattende skema med konsekvensvurderingerne. Der er dog 47 af disse lovforslag, som kun vedrører Grønland eller Færøerne, hvorfor de ikke er taget i betragtning. Dermed er datasætte på i alt 3.081 lovforslag. Det er de sammenfattende skemaer fra disse 3.081 lovforslag, der ligger til grund for denne analyse.

Det sammenfattende skema er opdelt i positive og negative økonomiske og administrative konsekvenser for forskellige aktører. Vi har for hvert lovforslag opgjort, hvorvidt der er tale om positive, negative eller blandede økonomiske og administrative konsekvenser for henholdsvis det offentlige, erhvervslivet og borgerne.

Vores gennemgang af de 3.081 lovforslag viser, at:

  • en meget stor andel af lovforslagene — mere end hvert fjerde— har udelukkende negative økonomiske konsekvenser. Det vil sige, at hverken det offentlige, erhvervslivet eller borgerne oplever positive konsekvenser, mens mindst én af aktørerne oplever negative konsekvenser.
  • mens lovforslagenes konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet og borgerne er forsøgt systematisk opgjort, er politikernes forventninger til lovforslagets øvrige konsekvenser ofte baseret på mavefornemmelser.
  • langt størstedelen af alle lovforslag bliver vedtaget, uanset om konsekvenserne for samfundet er udelukkende positive, udelukkende negative eller blandede (både positive og negative).

Samtidig kan vi på baggrund af vores arbejde konkludere, at konsekvensvurderingerne i de sammenfattende skemaer ikke er optimale i forhold til at give politikerne de bedst mulige forudsætninger for at føre god politik. Det skyldes bl.a., at:

  • de sammenfattende skemaer fokuserer på pekuniære effekter og ikke på de samfundsøkonomiske effekter, der er relevante for gode, politiske beslutninger.
  • de sammenfattende skemaer ikke opgør de økonomiske konsekvenser for borgerne. Dermed mangler en vigtig parameter for politiske beslutninger, som dermed risikerer at blive underprioriteret i den politiske vurdering.
  • de sammenfattende skemaer er vanskelige at fortolke, fordi konsekvenserne er opgjort meget uensartet. For at vurdere de samlede omkostninger af den nye godskørselslov fra 2018, skal politikerne således kende antallet af varebilschauffører, den gennemsnitlige ansættelsestid, antallet af godsfirmaer, der anvender varebiler mv.
  • kvaliteten af de sammenfattende skemaer er for dårlig. Bl.a. fremgår åbenlyse effekter i flere tilfælde ikke af de sammenfattende skemaer.

Anbefalinger

På baggrund af vores analyse og arbejde, anbefaler vi, at:

  • de økonomiske konsekvenser for borgerne skal fremgå af de sammenfattende skemaer.
  • de økonomiske konsekvenser skal gøres mere tilgængelige.
  • alle lovforslag bør som udgangspunkt indeholde cost benefit-analyser eller cost effectiveness analyser.
  • kvaliteten af de sammenfattende skemaer skal være markant bedre.
  • politiske aftaler bør indeholde en øvre grænse for de samlede økonomiske og administrative omkostninger.
  • politiske aftaler bør indeholde krav om dokumentation for den ønskede effekt.

Læs hele analysen her.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 871,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    Troels Sabroe Ebbesen

    Studentermedhjælper

    +45 5192 3641

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 871,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    Troels Sabroe Ebbesen

    Studentermedhjælper

    +45 5192 3641