Resumé og kommentar
Analysen viser, hvilke skattelettelser, der allerede er vedtaget og som indfases fra 2021 og frem. Det drejer sig om ca. skattelettelser for ca. 4½ mia. kr., herunder bl.a. højere topskattegrænse, afvikling af licens, lavere elafgift og PSO-afgift. Disse kan i princippet fremrykkes til i år
”I de kommende år indfases en del skattelettelser, der allerede er vedtaget af diverse regeringer. Det drejer sig bl.a. om Thornings skattereform fra 2012, der øger topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget det kommende år. Og det drejer sig om Løkkes skattelettelser som f.eks. afskaffelse af PSO-afgiften, licensen samt lavere elafgift og tinglysningsafgift. I alt beløber de sig til 4½ mia. kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”I en situation hvor politikerne har besluttet sig for at stimulere økonomien er det hensigtsmæssigt at fremrykke allerede vedtagne skattelettelser, som står til indfasning i de kommende år. Et flertal i Folketinget har været enige om, at lettelserne er fornuftige. Det der udestår er en eventuel fremrykning til i år. Ud fra Finansministeriets stilleskruer vil det øge beskæftigelsen i 2020 med ca. 1.000 personer. Det skyldes, at de lavere skatter og afgifter giver danskerne flere penge mellem hænderne i 2020.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Notat
Dette notat gennemgår de senere års skattetiltag og dokumenterer, i hvilket omfang allerede vedtagne skattelettelser kan fremrykkes til at få effekt allerede i 2020.
Notatet viser, at der kan fremrykkes skattelettelser for 4½ mia. kr. til 2020, jf. tabel 1.
I en situation hvor politikerne har besluttet sig for at stimulere økonomien, forekommer det hensigtsmæssigt at fremrykke allerede vedtagne skattelettelser, som står til indfasning i de kommende år.
Fremrykningen til 2020 skønnes ud fra Finansministeriets stilleskruer at øge beskæftigelsen i 2020 med ca. 1.000 personer. Det skyldes, at de lavere skatter og afgifter giver danskerne flere penge mellem hænderne i 2020. Den varige effekt af selve fremrykningen er 0 på beskæftigelsen. Det skyldes, at skattelettelserne i de kommende år vil blive indfaset i fravær af fremrykningen.
Herunder findes en beskrivelse af de enkelte forslag. Nederst i notatet i tabel 2 findes en oversigt over, hvordan den fremrykkede indfasning påvirker de offentlige finanser frem til 2025.
Topskattegrænse og beskæftigelsesfradrag
Thornings skattereform fra 2012 indeholder en relativ lang indfasning frem til 2022, herunder indfasning af højere topskattegrænse og øget beskæftigelsesfradrag.
Topskattegrænsen står til at blive forhøjet med 2.800 kr. fra 2020 til 2022 (fra 531.000 kr. til 533.800 kr.). En fremrykning af indfasningen til 2020 svarer til en skattelettelse på 0,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 800 kr. fra 2020 til 2022 (fra 39.400 kr. til 40.200 kr.), ligesom satsen for beskæftigelsesfradraget øges fra 10,5 til 10,65 pct. En fremrykning af indfasningen til 2020 vil give et provenutab efter tilbageløb og adfærd på 0,2 mia. kr.
Elvarmeafgiften
Elvarmeafgiften sænkes fra 2021 til 15,5 øre/kWh, jf. Energiaftalen fra 2018 og Erhvervspakken fra 2017. Fremrykkes dette til 2020, giver dette en skattelettelse på 0,1 mia. kr.
Elafgift
Elafgiften sænkes både i 2023, 2024 og 2025 med i alt 10 øre/kWh. Fremrykkes denne lempelse til at gælde fra fx 2. halvår 2020, giver dette en skattelettelse i 2020 på 0,3 mia. kr.
Bilag 1 i elafgiftsloven (elafgift for liberale erhverv)
I energiaftalen fra 2018 indgår en afskaffelse af bilag 1 i elafgiftsloven fra 2023 og frem. Fremrykkes denne skattelettelse til 2020 indebærer dette en skattelettelse på 0,4 mia. kr.
Afskaffelsen af bilag 1 i elafgiftsloven indebærer, at liberale erhverv får nedsat elafgiften for proces-el til samme sats som øvrige moms-pligtige virksomheder.
PSO-afgift
I 2016 blev der indgået aftale om at afskaffe PSO-afgiften, så PSO-afgiften er fuldt udfaset fra og med 2022.
Af finansloven for 2020 fremgår det dog, at man med de nuværende fremskrivninger forventer at PSO er afskaffet allerede fra og med 2021. En fremrykning af afskaffelsen af PSO til at gælde for resten af 2020 (2. halvår af 2020) skønnes at give en skattelettelse på ½ mia. kr. i 2020
Licens
I 2018 blev der indgået aftale om at afskaffe licensen, så licensen er fuldt udfaset fra og med 2022. Afskaffes licensen allerede i år, vil det give 2,3 mia. kr. i skattelettelse i 2020.
Det er lagt til grund, at der ikke skal betales licens i 2020, dvs. at allerede indbetalt licens refunderes og at kommende opkrævninger annulleres.
Erhvervspakke 2017
I aftalen om erhvervspakken fra 2017 indgik både indfasning af aktiesparekonto og investorfradrag. Desuden indgik en forhøjelse af fradrag for forskningsudgifter i selskabsskatten fra 100 til 110 pct. i 2026.
Samlet bliver der de kommende år indfaset skattelettelser for ½ mia. kr. fra erhvervspakken. Fremrykkes disse lempelser at gælde allerede fra 2020, giver det et provenutab på ½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Loftet for aktiesparekontoen startede ved 50.000 kr. i 2019 og forhøjes årligt med 50.000 kr. til at udgøre 200.000 kr. i 2022. Fremrykkes dette til 2020, vil loftet således udgøre 200.000 kr. i 2020.
Tinglysningsafgift på realkreditlån
Som en del af VLAK-regeringens aftale om sanering af afgifter i august 2018, blev det aftalt at sænke tinglysningsafgiften på pant (fx realkreditlån) i 2026 fra 1,45 til 1,25 pct. Fremrykkes denne skattelettelse til at gælde for resten af 2020, giver det en lettelse på ca. 50 mio. kr. i 2020 og 100 mio. kr. årligt frem til og med 2025.
Oversigt over effekten på de offentlige finanser frem til 2025
I tabel 2 fremgår en oversigt over de samlede effekter på de offentlige finanser frem til 2025 af fremrykningen. Kolonnen ”2020” er identisk med tabel 1. I 2025 er der et begrænset provenutab på 0,2 mia. kr., som stammer fra de to forslag, som under gældende regler først er fuldt indfaset i 2026. Fra 2026 og frem er der ingen effekt på de offentlige finanser af fremrykningerne.
