Notat: Behov for politisk indgreb mod SKATs indskrænkning af virksomheders fradragsret

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Ny skattedom er en bombe under dansk erhvervsliv og bør føre til politisk indgreb.

Østre Landsret har den 1. juni 2016 afsagt dom i to sager, der handlede om, hvorvidt to banker havde fradragsret for lønudgifter til egne ansatte, som blev afholdt i forbindelse med bankernes opkøb af anden bankvirksomhed. Landsretten gav SKAT medhold i, at lønudgifterne ikke kunne fratrækkes, men frikendte alligevel de to banker, fordi SKATs afgørelser var udtryk for en ny praksisændring, som de ikke havde orienteret omverdenen om. CEPOS konkluderer i et nyt notat, at Landsrettens dom har vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv af både retssikkerhedsmæssig, bureaukratisk og samfundsøkonomisk karakter.

”Landsrettens dom betyder, at SKAT fremover kan nægte virksomheder fradragsret for lønudgifter, hvis medarbejdernes opgaver er at udvide virksomhedens eksisterende forretningsgrundlag og ikke kun at vedligeholde det. Og det er en bombe under danske erhvervsliv. For hidtil har retsopfattelsen været, at virksomhedernes lønudgifter var en fradragsberettiget driftsomkostning, uanset hvilken aktivitet medarbejderen havde udført. Den aktuelle praksisændring kan potentielt udløse en række uhensigtsmæssige retstvister mellem SKAT og erhvervslivet, samt medføre et bureaukrati uden lige. Derfor bør dommen føre til politisk handling”, siger chefjurist i CEPOS, Henriette Kinnunen.

“Dommen kan i princippet ramme dansk erhvervsliv bredt. Lige fra iværksættervirksomheden, der vil blive nægtet fradrag for lønudgifter afholdt til at udvide sine aktiviteter, ligesom store selskaber vil være i SKATs søgelys, hvis de har medarbejdere involveret i salg af selskabets aktier eller en børsnotering. Som eksempel på lønudgifter, hvor fradragsretten fremadrettet er tvivlsom, kan nævnes de medarbejdere i Dong, som har været involveret i statens salg af aktier til Goldmann Sachs”, forklarer Henriette Kinnunen, CEPOS.

“Udfordringen er, at når SKAT nu fremover kræver virksomhedens lønudgifter opdelt i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del, så stopper det ikke dér. SKATs nye praksis må nødvendigvis føre til, at virksomhederne fremover også skal opdele øvrige driftsudgifter til fx. telefon, it og husleje i en fradragsberettiget og en ikke-fradragsberettiget del. Det følger af Østre Landsrets dom, som ret præcist beskriver, at det kun er driftsudgifter, der er afholdt til at vedligeholde virksomhedens eksisterende drifts, der kan fratrækkes. Derimod kan driftsudgifter afholdt til at udvide den eksisterende drift, ikke fratrækkes. En sådan praksis harmonerer dog dårligt med den globale konkurrencevirkelighed, dansk erhvervsliv opererer i”, siger Henriette Kinnunen, CEPOS.

“Retssikkerhedsmæssigt skaber dommen så meget usikkerhed, at man fremadrettet må forvente en byge af skattesager, hvilket er uhensigtsmæssigt. Derudover virker det absurd, når man fra politisk side forsøger at skabe større retssikkerhed og bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv, mens SKAT samtidig indfører ny praksis, som fører til det helt modsatte resultat. Fra politisk side er der derfor behov for at tage arbejdshandsken på og nå til et bredt forlig, der giver dansk erhvervsliv fradragsret for deres driftsudgifter. Også når de udvikler og udvider deres forretning, og ikke som nu, hvor de kun har fradrag, hvis de stagnerer”, fastslår Henriette Kinnunen.

Læs mere om sagen på Finans.dk

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 200,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 200,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henriette Kinnunen

    Forhenværende chefjurist, CEPOS, 2011 - 2016