Rød bloks fire partier foreslår skattestigninger på mellem 2 og 37 mia. kr.

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resume

test

De fire partier i rød blok, som pt. forhandler om en ny regering og et nyt regeringsgrundlag, er enige om, at danskerne skal betale noget mere i skat. Der er dog forskel på, hvor store, partierne mener, skattestigningerne skal være. Denne analyse dokumenterer, hvor store skattestigninger de enkelte partier i rød blok har planer om:

  • Radikale foreslår skattestigninger på 2 mia. kr., mens Socialdemokraterne lægger op til skattestigninger for 5 mia. kr.
  • SF vil øge skatten med 17 mia. kr., mens Enhedslisten vil øge skatten med 37 mia. kr.
  • I opgørelsen er der set bort fra finansskat (EU’s forslag om en skat på finansielle transaktioner). Alle 4 røde partier er tilhængere af finansskatten, som ifølge S vil give et provenu på 7 mia. kr.
  • Danmark havde mange år i træk det højeste skattetryk i OECD. Sidste år kom vi ned på 2. pladsen efter Frankrig. Med de røde partiers fremlagte skattepolitik, er der risiko for, at Danmark igen kommer til at indtage førstepladsen.
  • Hvis man ser på S, SF og Enhedslistens programmer op til valget så er der tale om markante skattestigninger, som vil gå mærkbart ud over velstand og beskæftigelse. Højere aktieskat og renteskat, højere arveskat, bankskatter er i spil i disse dage og det er skadeligt for dansk økonomi.
Anm.: Uden finansskat. Alle partierne er tilhængere af finansskatten, som ifølge S vil give 7 mia. kr.

Skattestigninger for mellem 2 og 37 mia. kr.

De fire partier i rød blok, som pt. forhandler om en ny regering og et nyt regeringsgrundlag, er enige om, at danskerne skal betale noget mere i skat.

Der er dog forskel på, hvor store, partierne mener, skattestigningerne skal være. Radikale foreslår skattestigninger på 2 mia. kr., mens Socialdemokraterne lægger op til skattestigninger for 5 mia. kr. SF vil øge skatten med 17 mia. kr., mens Enhedslisten vil øge skatten med 37 mia. kr., jf. tabel 1.

Anm.: Uden finansskat. Alle partierne er tilhængere af finansskatten, som ifølge S vil give 7 mia. kr.

I opgørelsen er der set bort fra finansskat (EU’s forslag om en skat på finansielle transaktioner). Alle 4 røde partier er tilhængere af finansskatten, som ifølge S vil give et provenu på 7 mia. kr.

Skattestigninger er angivet som effekten på de offentlige finanser, dvs. efter tilbageløb og adfærd (dvs. sammenligneligt med opgørelsen af råderummet). Det betyder, at den umiddelbare skattestigning, som borgerne oplever, vil være større (fordi der heri ikke indgår tilbageløb og adfærd).

Herunder oplistes de enkelte partiers skatteforslag.

Radikale Venstre

De Radikale vil øge skatten med 1,8 mia. kr., jf. tabel 2. Det drejer sig primært om en forhøjelse af arveafgiften fra 5 til 15 pct. for familieejede virksomheder (1,1 mia. kr.) samt indførelse af en skat på digitale tjenesteydelser (0,5 mia. kr.).

Derudover vil de Radikale tilbagerulle lempelserne af registreringsafgiften, herunder forhøje satsen fra 85/150 pct. til 105/180 pct., samt sænke grænsen for, hvornår man skal betale den høje sats. Provenuet skal anvendes på at sænke afgiften på grønne biler.

Kilde: Radikales 2030-plan fra juni 2019 samt klimaudspillet ”Klimaet kalder” fra marts 2019.

Radikale har desuden slået fast, at skatten på arbejde ikke skal øges. Sofie Carsten Nielsen udtalte følgende til Berlingske i starten af regeringsforhandlingerne: ”Vi er grundlæggende ikke for at hæve skat på arbejde. Det er vi imod. Det mindsker økonomien, det giver færre mennesker i arbejde, og så kan vi ikke på længere sigt finansiere det, vi gerne vil, og det er der, det skiller. Vi har en forskellig økonomisk politik fra socialister, og det er der intet odiøst”Kilde: ”Radikale afviser SF om central del af klimaplan: Glem øget skat på arbejde”, Berlingske d. 11. juni 2019 

Samtidig lægger Radikale i deres 2030-plan op til en skatteomlægning, hvor skatten på arbejde sænkes, og skatten øges på forurening, usunde varer mv. De har dog ikke fremlagt et konkret bud på en sådan skatteomlægning, og derfor er den ikke medtaget i tabel 2.

Socialdemokraterne

Socialdemokraterne har i alt 15 forslag til skattestigninger, og 2 forslag til lavere skat for erhvervslivet. Samlet set øger Socialdemokraternes forslag skatterne med 5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd (12 mia. kr. hvis Danmark kommer med i EU’s finansskat), jf. tabel 3.

SF

SF skriver i deres velfærdsudspil, at de vil hæve skatterne med 14 mia. kr. for at forbedre velfærden. Dog er det ikke udspecificeret, hvilke forslag der skal give hvor meget i provenu (der nævnes topskat på arbejdsfrie indkomster, formueskat og reklameskat).

Desuden vil SF forhøje arbejdsmarkedsbidrag og topskat for 3 mia. kr. til en klimakonto.

I alt skattestigninger for 17 mia. kr.

Derudover har SF fremlagt en klimaplan med yderligere skatte- og afgiftsstigninger, dog uden at sætte konkrete tal på. SF’s skatteforslag fremgår af tabel 4.

Kilde: SF’s Velfærdsudspil, SF’s klimaplan: Hurtigt frem mod et klimaneutralt Danmark og SF’s forslag om en klimakonto

Herunder er der indsat udklip, hvor SF’s skattestigninger på 14+3=17 mia. kr. fremgår.

Enhedslisten

Enhedslisten har tidligere fremlagt en 100-dages plan, hvor de samlet angiver skattestigninger for 45 mia. kr. Enhedslisten medregner dog bevidst ikke adfærdseffekter. Når man bl.a. medtager adfærdseffekter (hvor der foreligger konkrete skøn fra Finansministeriet), bliver skattestigningerne på ca. 37 mia. kr., jf. tabel 5. I opgørelsen af de 37 mia. kr., er der i de tilfælde, hvor der ikke foreligger konkrete skøn fra Finansministeriet, taget udgangspunkt i Enhedslistens skøn uden konkret stillingtagen til Enhedslistens skøn.

presse test

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 543,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 543,8 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør