CEPOS udsender i dag et notat, der sammenligner marginalskatten på arbejde i OECD-landene. Marginalskatten angives for personer med indkomster på 67 pct. (261.637 kr.), 100 pct. (392.456 kr.), 167 pct. (654.093kr.) og 200 pct. af gennemsnitsindkomsten (784.913 kr.).
Det fremgår, at den danske marginalskat for personer med lave indkomster (67 pct. af gennemsnittet) udgør 40,9 pct. svarende til gennemsnittet i OECD. For gennemsnitsindkomsten ligger marginalskatten på 42,3 pct. lidt under OECD-gennemsnittet på 44,2 pct. For personer med høje indkomster ligger den danske marginalskat på 56,1 pct. ca. 9 pct.point over OECD-gennemsnittet (46,8 pct.).
”Samlet kan det konkluderes, at for lav- og mellemindkomster ligger marginalskatten omkring OECD-gennemsnittet, mens marginalskatten for høje indkomster ligger 8-9 pct.point over OECD-gennemsnittet. Tallene udgør et argument for, at der fremadrettet bør fokuseres på at sænke den øverste marginalskat. Og det vil i praksis sige at ændre på topskatten. En fjernelse af topskatten vil bringe marginalskatten ned på 42 pct. Dermed kommer marginalskatten under niveauet i UK og Tyskland og på niveau med USA, når der ses på personer med 167 pct. af gennemsnitsindkomsten. Ses der på opgørelsen for personer med en indkomst på 200 pct. af gennemsnittet, kommer Danmark ned på den 9. laveste marginalskat i OECD - lidt under niveauet i USA og Estland og lidt over niveauet i Schweiz. Bortfald af topskatten vil øge produktiviteten, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde mere produktivt for at få en bonus, forfremmelse mv. Derfor bør produktivitetskommissionen se på topskatten. Herudover bliver det mere attraktivt at arbejde flere timer, ligesom det bliver mere attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, der giver en højere løn. Endelig bliver det nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked, hvilket også vil øge produktiviteten. Bortfald af topskatten medfører et mindre-provenu på godt 7 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Det burde være til at finansiere, når vi har et samlet udgiftsbudget på 1000 mia. kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Når marginalskatten for lav- og mellemindkomster er kommet så langt ned, skyldes det Nyrups- og VKs skattereformer. De har alle sænket marginalskatten gennem bl.a. øget jobfradrag, forhøjelse af bundgrænsen for mellemskatten mv. Marginalskatten for personer med lave indkomster er reduceret fra 50,6 pct. i 1993 til 40,9 pct. i 2012. Marginalskatten for personer med gennemsnitsindkomster er reduceret med hele 16 pct.point fra 58,2 pct. i 1993 til 42,3 pct. i 2012. For personer med høje indkomster er der også sket meget siden 1993. Her er marginalskatten reduceret fra 68,7 pct. i 1993 til 56,1 pct. i dag. Det ændrer dog ikke ved at marginalskatten ligger 8-9 pct.point over OECD-gennemsnittet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Man kan ikke konkludere, at skattebyrden er lav for lav-og mellemindkomster, fordi marginalskatten er tæt på OECD-gennemsnittet. Ser man på gennemsnitsskatten, der er den indkomstskat den enkelte betaler i løbet af et år som andel af sin indkomst, så ligger den over OECD-gennemsnittet. Når marginalskatten alligevel er lavere end OECD-gennemsnittet skyldes det bl.a., at politikerne gennem en årrække har finansieret lavere marginalskat ved at reducere fradrag mv. Det bemærkes også, at Danmark ifølge OECD har OECDs højeste skattetryk. Her indregnes ud over skat på løn også afgifter og kapitalskat. I forhold til lønmodtagere skal man huske, at de ud over skat på løn også betaler forbrugsafgifter, der er blandt de højeste i OECD” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
