Tæt på provenuneutralt at hæve ratepensionsloft fra 50.000 kr. til 100.000 kr.

”Thorning-regeringen reducerede i 2012 loftet for indbetalinger på ratepension fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Thorning-regeringen budgetterede med en forbedring af den strukturelle saldo på godt 2 mia. kr. i 2012 faldende til 1 mia. kr. i 2020 som følge af indgrebet. Man forventede, at loftet ville indebære, at flere ville spare op i fri opsparing, og dermed ville skatteindtægterne vokse som følge af mindre fradrag for pensionsindbetaling. Dette er imidlertid ikke sket. Og derfor kan loftet for ratepensionsindbetalinger hæves til 100.000 kr. uden nævneværdige budgetimplikationer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Indgrebet indebar ganske vist, at der blev indbetalt 8 mia. kr. mindre på ratepension i 2012, men samtidig blev der indbetalt 8 mia. kr. mere på livrente. Det viser, at indgrebet har forskudt pensionsindbetalinger fra ratepension til livrente. Disse behandles skattemæssigt ens, og dermed har loftet på 50.000 kr. ikke påvirket den strukturelle saldo nævneværdigt. Finansministeriet har også i et svar konkluderet, at indgrebet i ratepensioner i høj grad blev neutraliseret af flere indbetalinger på livrenter”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

"Dermed vil det være tæt på provenuneutralt for de offentlige finanser at øge loftet for indskud på ratepension fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Der er god grund til, at regeringen på årets finanslov øger ratepensionsloftet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Det vil give danskerne større frihed til selv at bestemme om pensionsopsparingen skal placeres i livrenter eller ratepension. En øget mulighed for at placere i ratepensioner, kan også gavne aktiekulturen, fordi ratepensioner ofte giver den enkelte mulighed for at placere i selvvalgte aktier", siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.