Udgifterne i landets kommuner kan sænkes med ca. 21,7 mia. kr.

Type: Analyser
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS har i en ny analyse set på, hvor meget kommunerne kan spare, hvis kommunernes serviceudgifter til bl.a. skoler, børnehaver og andre kommunale opgaver blev holdt på et niveau, som de af landets kommuner, der er bedst til at begrænse deres udgifter i forhold til deres udgiftsbehov.  
 
Undersøgelsen viser, at kommunerne da i alt ville have sparet ca. 21,7 mia. kr. i 2012 i forhold til de faktisk afholdte driftsudgifter. 
 
”I top-10 af de kommuner, som ifølge opgørelsen er bedst til at begrænse deres udgifter i forhold til deres udgiftsbehov, er Vejle, Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Vejen, Lemvig, Struer, Rebild, Greve og Slagelse. Derimod er kommunerne Ballerup, Fredensborg og Hvidovre blandt de absolut dårligste”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. 
 
”Det er dog langt fra alle kommuner, der er gode til at tilpasse deres serviceudgifter til udgiftsbehovet. Selvom vi har set, at kommunerne over de seneste år er blevet bedre til at holde udgifterne nede, så viser opgørelsen, at der stadig er et stort råderum for, at mange kommuner fortsat kunne nedbringe deres udgifter. Der er fortsat et stort besparelsespotentiale at hente, hvis alle andre af landets kommuner blev lige så gode som Vejle til at matche deres udgifter med deres udgiftsbehov. I alt ville udgifterne i landets kommuner kunne sænkes med ca. 21.7 mia. kr. Det svarer til gennemsnitligt over 3.500 kr. per indbygger eller omkring 7 procent af kommunernes samlede udgifter”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.  
 
”Der er to grupper af kommuner, som holder usædvanligt høje udgifter set i forhold til behovene. Den første gruppe består af en række ret velstående omegnskommuner på Københavns vestegn. Bl.a. er Ballerup, Frederikssund, Fredensborg og Hvidovre dårlige til at tilpasse deres serviceudgifter til deres udgiftsbehov. Den anden gruppe består af udkantkommuner som eksempelvis Brønderslev, der ikke vil dæmpe deres udgifter, når befolkningen skrumper. Men hvis f.eks. Ballerup, Frederikssund og Brønderslev blev lige så gode til at tilpasse deres udgifter, som de bedste kommuner, kunne de nedsætte deres skatteprocent i kommunen med henholdsvis 5,3 pct.point, 3,9 pct.point og 5,3 pct.point”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. 
 
”En sådan nedsættelse af skatten ville have stor betydning for kommunernes borgere. I Ballerup ville det betyde, at en enlig LO-medarbejder uden børn ville få en årlig besparelse på 11.884 kr., mens en LO-familie med 2 børn i børnehave og SFO ville få hele 24.067 kr. mere mellem hænderne. Pensionisterne i Ballerup Kommune ville også få flere penge mellem hænderne. En enlig pensionist i en lejebolig ville således få en besparelse på 6.164 kr. mens et pensionistpar ville få 9.134 kr. årligt. Tilsvarende ville en LO-familie med 2 børn i Frederikssund få 17.470 kr. Og i Brønderslev Kommune ville LO-familien få 24.193 kr.”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS. 
 

FAKTA: 
 
Hvad er kommunepotentiale?
Besparelsespotentialet – også kaldet kommunepotentialet – defineres som de penge, der kunne spares, hvis hver enkelt kommune var lige så god til at begrænse dens omkostninger i forhold til dens udgiftsbehov, som de bedste kommuner. Der er i beregningerne taget højde for den socialøkonomiske sammensætning af kommunens borgere.

Se CEPOS' beregningspapir her

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 151,6 KB
    Hent Filstørrelse: 350,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henrik Christoffersen

    Forskningschef

    +45 25 38 30 00

    henrikc@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 151,6 KB
    Hent Filstørrelse: 350,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Henrik Christoffersen

    Forskningschef

    +45 25 38 30 00

    henrikc@cepos.dk