Dagpengene bør ikke hæves til 25.000 kr.

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Tags

Indholdsfortegnelse

Tags

Højere dagpengesats vil være svær at rulle tilbage igen efter endt krise. Det vil forværre de offentlige finanser og koste velstand.

Leder af Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard har foreslået, at man øger dagpengene fra 19.000 til 25.000 kr. om måneden under krisen. Dvs. en forhøjelse på godt 30 pct. Jeg vil fraråde politikerne at følge det forslag. Det kan efter krisen blive meget svært at rulle tilbage for S-regeringen, fordi fagbevægelsen i et par år har ført kampagne for højere dagpenge.

Hvis man forestillede sig, at de forhøjede dagpenge ikke rulles tilbage efter krisen, vil det ud fra Finansministeriets regneregler indebærer en varig stigning i ledigheden på ca. 40.000 personer og en forværring af de offentlige finanser med ca. 14 mia. kr. Det ville være et stort beskæftigelsestab, og velstanden ville varigt falde med ca. 30 mia. kr., og forværringen af de offentlige finanser er også betragtelig. For at finansiere de højere dagpenge skal bundskatten øges med ca. 1,5 point. Det vil reducere beskæftigelsen og velstanden yderligere.Der er selvfølgelig også den mulighed, at dagpengeforhøjelsen rulles delvis tilbage efter krisen. Men selv hvis en forhøjelse af dagpengene på ca. 10 pct. (fra 19.000 til 21.000 kr.) står tilbage, vil det reducere beskæftigelsen med ca. 13.000 personer, og belastningen af de offentlige finanser vil udgøre 4,5 mia. kr.

Forslaget fra fagbevægelsen viser ikke respekt for de mange lavtlønnede, der i dag tjener under 25.000 kr. om måneden. Det er ikke rimeligt, at lavtlønnede – f.eks. kassemedarbejdere i supermarkedet – skal arbejde hårdt og betale skat, for at ledige kan få en indkomst, der er højere end den, de selv har.

Ser man på regeringens hidtidige kriseforslag på det økonomiske område, er de kendetegnet ved, at man har svært ved at forestille sig, at de vil fortsætte efter krisen. Her tænker jeg bl.a. på virksomhedernes husleje- og lønkompensationsordninger. Forslagene kan i øvrigt begrundes med, at det i høj grad er regeringsindgreb, der medvirker til at lukke økonomien ned. Det er baggrunden for statens kompensation til virksomhederne, mens nedlukningen står på.

Hjælpepakkerne er der råd til på de offentlige finanser, fordi navnlig Lars Løkke Rasmussen (V) gennemførte en lang række reformer i årene 2009-2011. Det drejer sig bl.a. om reduktionen i dagpengeperioden fra 4 til 2 år og forhøjelse af efterløns- og pensionsalder. De skabte særdeles sunde offentlige finanser og var desuden medvirkende til, at der i årene 2016-2019 var en forholdsvis høj økonomisk vækst på 2,5 pct. årligt.

I den kommende tid skal der fokus på, hvordan vi får åbnet Danmark op igen på en sundhedsmæssigt ansvarlig måde. Og på en måde, så vi hurtigst muligt får skabt vækst i Danmark. I den forbindelse er der ikke brug for forslag om højere dagpenge, der trækker væksten ned.

I stedet skal man overveje forslag, der kan øge virksomhedernes investeringer, f.eks. lavere selskabsskat og aktieskat. Desuden bør man lette afgifter og skat på arbejde, hvilket også kan løfte vores velstandsniveau op efter krisen.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør