Googler du Amazon og monopol, vil du støde på mange kommentarer, hvor folk er bekymrede for Amazons indtog på det danske marked. Amazon vil udkonkurrere alle andre og få monopol – og monopoler er skidt, lyder argumentet.
Og man skal ikke gå mange måneder på økonomistudiet, før man lærer netop det. Monopoler er noget skidt, fordi de sætter prisen højere end det niveau, der skaber den største nytte (som økonomer kalder det) i samfundet. Monopoler er derfor en bekymring, som vi bør tage alvorligt. Men det er vigtigt, at vi skelner mellem det, vi kan kalde “de gode” og “de onde” monopoler.Citat
De gode monopoler gavner forbrugerne. De bliver monopoler, fordi de laver et produkt, som er så meget bedre end konkurrenternes produkt, at de overtager markedet. Men altså kun fordi de tilbyder kunderne et suverænt produkt. De skaber altså merværdi for kunderne, og før eller siden vil de med garanti miste deres dominans, når de ikke længere er suverænt bedst, præcis som Internet Explorer, Kodak, Nokia og mange andre har gjort gennem tiderne. I den modsatte ende af skalaen findes de onde monopoler. De onde monopoler skader forbrugerne. Og de eksisterer kun, fordi statens synlige hånd beskytter dem ved f.eks. at tvinge kunderne til at købe deres produkt eller ved at holde konkurrenter ude af markedet. Glimrende eksempler på dette er f.eks. DR (som alle danskere er tvungne abonnementer hos) og DSB (der er beskyttet mod konkurrence fra fjernbusser på rejser under 75 km). Og de onde monopoler kan – i modsætning til de gode – bestå år efter år, fordi de netop er kendetegnet ved at være sikret mod konkurrence. Hvor staten ideelt burde beskytte forbrugerne, beskytter staten i stedet monopolerne. Nu er det langt fra al konkurrencebegrænsende regulering, der ender med at skabe et ondt monopol. Men monopoler er blot det ekstreme tilfælde af svag konkurrence. Fakta
Andre tilfælde, hvor f.eks. en gruppe af virksomheder beskyttes mod konkurrence, er også skadeligt for forbrugerne og økonomien. De bør også betragtes som onde monopoler, fordi problemet er det samme, selvom de ikke direkte opfattes som monopoler. Taxibranchen – som staten til skade for forbrugerne beskytter mod konkurrence fra bl.a. Uber – er et eksempel på denne type. Som samfund bør vores energi primært være rettet imod at bekæmpe de onde monopoler. Det er her, Regelstaten for alvor kan gøre gavn på kort og lang sigt. Men heri ligger der også en oplagt selvmodsigelse, for Regelstaten er netop med til at skabe de onde monopoler ved – gennem regulering – at beskytte dem mod konkurrence.
Så næste gang du hører nogen beklage sig over, at virksomhed X, Y eller Z har monopol, så husk at overveje dette: Er det et godt eller ondt monopol? Er det godt, har det sandsynligvis skabt kæmpe værdi for forbrugerne. Er det ondt, skader det forbrugerne. Og de værste monopoler kan du primært takke Regelstaten for.
(Bragt i Børsen 12. januar 2021)
