Her er fem skattelettelser, der vil skabe vækst i Danmark

Type:Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Danmark har i dag det næsthøjeste skattetryk i OECD, men hvis man fjerner en række væksthæmmende skatter og afgifter, kan det føre til øget velstand i Danmark.

Valgkampen har været sjælden fattig på diskussion om lavere skat.

Det skyldes, at de to statsministerkandidater i stedet har indgået en kappestrid om at tilføre flest penge til OECDs andenstørste offentlige sektor. Frem mod 2025 udgør råderummet 21,5 mia. kr. Et råderum, der enten skal bruges på lavere skatter eller højere offentlige udgifter. De to statsministerkandidater har prioriteret at bruge stort set alle 21,5 mia. kr. på at gøre det offentlige forbrug større (Løkke har én mia. kr. tilbage i ubrugt råderum).

Det er ærgerligt, da lavere skat giver øget beskæftigelse og velstand. Samfundskagen bliver større af lavere skat. Og lavere skat giver danskerne mere frihed til at bestemme over deres eget liv. Danskerne bærer i dag det næsthøjeste skattetryk i OECD. Jeg vil anbefale, at hele råderummet på 21,5 mia. kr. anvendes på at sætte skatten ned.

Nedenfor giver jeg derfor et bud på fem skattelettelser (og deres finansiering), der kan skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Ud fra Finansministeriets regneregler øges BNP med 65 mia. kr., og beskæftigelsen øges med ca. 45.000 personer.

Topskat

Topskatten bør fjernes, da det er en af de mest væksthæmmende skatter i Danmark ifølge blandt andre Thornings produktivitetskommission. Topskatten på 15 pct. betales, når man tjener mere end ca. 500.000 kr. Den bringer den øverste marginalskat på arbejde op på 56 pct., og når afgifter indregnes, lander den øverste marginalskat på 67 pct. Dvs., at når man arbejder ekstra, beholder man selv en tredjedel af arbejdsindsatsen, mens politikerne og embedsmændene får lov til at disponere over to tredjedele af den ekstra indsats. Dermed bliver det mindre attraktivt at påtage sig overarbejde, have et bijob mv.

Det er ærgerligt i en tid, hvor danske virksomheder mangler arbejdskraft og må afvise ordrer. Desuden indebærer topskatten, at det bliver mindre attraktivt at arbejde mere produktivt (dvs. producere mere pr. time), så man opnår en forfremmelse, en bonus mv. Man hører ofte fra venstrefløjen, at personer, der tjener mange penge og som i forvejen ofte arbejder mange timer, ikke kan arbejde mere. Det hviler på en forkert opfattelse.

Højtlønnede som advokater og læger kan i den grad selv bestemme, om de vil tage nye klienter og kunder ind, og læger har mulighed for at bijobbe på privathospitaler mv. Ifølge Finansministeriet øges beskæftigelsen med 8.000 personer, hvis topskatten fjernes, og skatteprovenuet reduceres med ca. ni mia. kr. Uligheden øges lidt, hvis topskatten fjernes. Men ikke mere end at vi fortsat vil være blandt de lande i OECD med lavest ulighed. Uligheden vil fortsat være lavere end i Sverige.

Selskabsskat

Thornings produktivitetskommission konkluderede, at lavere selskabsskat er blandt de skatter, der øger væksten mest. Lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i nye maskiner og teknologi, og jo bedre maskiner, en lønmodtager arbejder med, jo mere kan han eller hun producere pr. time.

Det giver højere løn til danske lønmodtagere. Der er desuden en international skattekonkurrence i gang, hvor lande sænker selskabsskatten for at tiltrække udenlandske virksomheder. Eksempelvis har Sverige besluttet at sænke selskabsskatten til 20,6 pct., Østrig sænker den til 21 pct. og Storbritannien til 17 pct. I Danmark udgør selskabsskatten 22 pct. Min anbefaling er, at Folketinget lige efter valget vedtager en reduktion i selskabsskatten på 2 procentpoint til 20 pct.
Provenutabet er ca. to mia. kr. ifølge Finansministeriet. Frem mod 2025 bør selskabsskatten reduceres til 15 pct. Det vil øge BNP i Danmark med 19 mia. kr. Provenutabet udgør ca. ni mia. kr.

Aktieskat

Danmark har med 42 pct. den næsthøjeste aktieskat i OECD. I Sverige udgør aktieskatten 30 pct. En høj aktieskat gør det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer i teknologi og maskiner. Det hæmmer innovationen samt produktivitets- og lønudviklingen.

Aktieskatten bør reduceres fra 42 til 30 pct. Der er ingen grund til, at vi skal have højere aktieskat end Sverige. Provenutabet udgør blot to mia. kr.

Registreringsafgiften

Registreringsafgiften bør afvikles i Danmark som i Sverige, hvor der ikke er en registreringsafgift. Provenutabet udgør ca. otte mia. kr. Registreringsafgiften er en meget væksthæmmende skat, og hvis den afvikles, bliver det bl.a. mere attraktivt at bosætte sig i yderområder, fordi de lange transportafstande kan ske i en god og behagelig bil.

Ifølge de økonomiske vismænd er den samlede danske bilbeskatning alt for høj i forhold til de eksterne omkostninger, der er ved bilkørsel (forurening, CO2-udledning mv.) Beskæftigelsen øges med ca. 8.000 personer og BNP øges med ca. ni mia. kr.

Afgifter

En række afgifter fjernes for blandt andet at reducere grænsehandlen og for at reducere velfærdsstatens formynderiske regulering af danskerne. Jeg anbefaler, at man fjerner afgifterne på kaffe, slik, chokolade og vin, mens ølafgiften reduceres til EUs minimumssats. Denne afgiftspakke indebærer et provenutab på fem mia. kr.

Ovenstående skattelettelser udgør i alt ca. 33 mia. kr. Det kan finansieres inden for råderummet på 21,5 mia. kr. frem til 2025, og ved at man standser tilgangen til efterløn fra 2021 og reducerer dimittenddagpengene fra 13.000 kr. til 8.000 kr.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør