Det borgerlige Danmark har brug for en økonomisk plan. En plan, der kan skabe vækst og et større familiebudget for danskerne. En plan, der kan samle de fem borgerlige partier Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
Det er godt, at de borgerlige partier kritiserer Mette Frederiksens røde økonomiske politik. Men det er ikke nok. De borgerlige partier bør fremlægge et klart og attraktivt alternativ til Mette Frederiksen, der går decideret baglæns i den økonomiske politik. F.eks. har hun bevidst reduceret beskæftigelsen med 11.000 personer via den økonomiske politik, og samtidig har hun forhøjet skatterne 24 gange.
De borgerlige partier har en stolt tradition for velstandsskabende politik. De mange borgerlige regeringer siden 2001 har øget beskæftigelsen med over 200.000 personer via reformer. Vi skal videre ad det spor. De borgerlige partier skal ranke ryggen og turde fremlægge politik, der udfordrer den altdominerende socialdemokratiske konsensus. Og det bør ske nu, hvor der er økonomisk krise. Alt for meget af den økonomiske debat handler om kortsigtet stimuli og hjælpepakker. De borgerlige skal tænke længere frem og leverer konkret politik, der sikrer et vedvarende løft i velstanden.
Alle får noget
Der er selvfølgelig et godt stykke vej fra Liberal Alliance til Dansk Folkeparti. Men nedenfor vil jeg skitsere et bud, der burde kunne samle alle fem borgerlige partier, og hvor alle partier »får noget«. I planen er der taget højde for, at DF og Venstre ønsker en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. årligt. Det svarer til det demografiske træk. Det koster 13,5 mia. kr. frem til 2025. Det ændres ikke i planen. Til gengæld gennemføres der nye skattelettelser på 13,5 mia. kr. frem mod 2025. Planen vil øge velstanden med ca. fem mia. kr. og beskæftigelsen med ca. 5.000 personer. Det vil være et godt modtræk til Mette Frederiksens politik, der går i den modsatte retning. Og lige så vigtigt, så giver planen de danske familier større råderet over deres egne penge og dermed bedre mulighed for at tilrettelægge deres liv.
Arveskatten fjernes. Det er en urimelig skat for danske familier. Danskerne betaler gennem livet rigeligt med skatter og afgifter. Der er ingen grund til, at man også bliver beskattet, når man dør. Arveskatten hæmmer også familieejede virksomheder, når virksomheden skal overdrages fra far til søn eller datter. Sverige og Norge har helt fjernet arveskatten. Vi bør gøre det samme. Skattelettelsen er på 3,5 mia. kr.
Der anvendes ca. to mia. kr. på at øge beskæftigelsesfradraget. Dermed belønnes ca. tre millioner danskere for at gå på arbejde. Det giver vækst og beskæftigelse.
Selskabsskatten sænkes for to mia. kr. fra 22 til 20,6 pct, som er niveauet i Sverige næste år. Det vil øge investeringerne og væksten.
Registreringsafgiften sænkes fra 150 til 85 pct. Både de økonomiske vismænd og Eldrup-kommissionen har vist, at bilerne er markant overbeskattede i forhold til deres forurening, CO2-udledning mv. For blot 0,2 mia. kr. kan denne overbeskatning nedbringes, og danskernes kørevelfærd vil blive markant forbedret.
Der afsættes godt 2 mia. kr. til at fjerne afgifterne på kaffe, chokolade og slik. Samtidig nedsættes ølafgiften til EUs minimumssats. Det vil reducere grænsehandlen, øge væksten og gavne familievelfærden.
Danmark har med 42 pct. den næsthøjeste aktieskat i OECD. Aktieskatten bør nedsættes til 30 pct., som er niveauet i Sverige. Der afsættes tre mia. kr. hertil. Aktieskatten gør det sværere for små og mellemstore virksomheder at rejse kapital til nye investeringer. Ifølge Skatteministeriet er lavere aktieskat et af de mest effektive instrumenter til at øge beskæftigelsen og vækst.
Krone for krone
I planen får de mere konservative kræfter en total afvikling af arveskatten. De mere liberale får lavere aktie- og selskabsskat. Og DFs gode forslag fra 00erne om lavere ølafgift suppleres med en afvikling af kaffe- og chokoladeafgift. Her er noget til alle.
Planen er finansieret krone for krone ved at anvende råderummet (som blev skabt af den tidligere Løkke-regering) og ved at spare tre mia. kr. på jobcentrene, fire mia. kr. på erhvervsstøtten og ved at ophæve S-regeringens forhøjelse af ydelser til personer på kontanthjælp og integrationsydelse.
Ovenstående er ikke »Århundredets skattereform«, dvs. min foretrukne skattereform. Poul Schlüter leverede et bud på en sådan skattereform i 1989. En skattereform, der løste alle Danmarks skatteproblemer (for at bruge Schlüters ord). Og i Cepos har vi gjort ham kunsten efter med vores egen »Århundredets skattereform«. Den er væsentligt mere ambitiøs end ovenstående forslag. I Cepos-planen fjernes og lettes de mest væksthæmmende skatter og afgifter markant. Der indføres f.eks. en flad marginalskat på 40 pct., selskabsskatten næsten halveres til 12 pct., og registreringsafgiften fjernes. Men ovenstående er en rigtig god første skattereform for den næste borgerlige regering – forhåbentlig efter næste valg.
(Bragt i Berlingske 2. november 2020)
