Danmark er gået fra en førsteplads i 2021 til en syvendeplads i 2022 på OECDs rangliste over skattetryk. Det får Lars Andersen (AE) til her i Berlingske 18. december at skrive, at »Danmarks tidligere høje placering på ranglisten har hele tiden været misvisende«.
Der er imidlertid ikke grund til at glæde sig voldsomt over det bratte fald på ranglisten, for det er ikke udtryk for, at politikerne har reduceret skatterne markant fra 2021 til 2022.
Derimod skyldes faldet blandt andet, at 2022 var et ualmindeligt dårligt år på aktiemarkedet. Det betød, at pensionsafkastskatten fra den enorme private pensionsformue næsten ikke gav noget provenu i 2022. Der er i høj grad tale om, at nogle midlertidige faktorer – og ikke skattelettelser – gav et brat fald i skattetrykket i 2022.
Et enkelt år med en stor midlertidig reduktion i skattetrykket ændrer ikke på, at vi har høje skatter i Danmark. I perioden 1993-2021 var Danmark i top to på OECDs rangliste over det højeste skattetryk, og i langt de fleste år som nummer et. Så der har ikke været noget midlertidigt over de høje placeringer.
I de kommende år forventer Finansministeriet en stigning i skattetrykket på cirka to procent af BNP, blandt andet i takt med at de forventede skatteindtægter fra pensionsafkastskatten stiger. Dermed kan vi se frem til, at Danmark igen kravler opad listen over høje skattetryk.
Skattetrykket (samlede skatteindtægter divideret med BNP) er ikke et perfekt mål for skattebelastningen. Men som grov indikator herfor kan OECDs opgørelse af skattetrykket udmærket anvendes. AE foreslår en række korrektioner for at gøre opgørelsen mere sammenlignelig på tværs af lande. Selv med disse korrektioner kommer AE frem til, at Danmark går fra at have en førsteplads til en femteplads i et mere normalt år som 2019. Altså fortsat et højt skattetryk. Og her glemmer AE desværre en meget vigtig pointe.
I mange lande betales store sociale bidrag (for eksempel til pension), som indgår i skattetrykket. I praksis burde de ikke fuldt ud tælle som skatter, fordi dine egne pensionsudbetalinger bliver højere, jo mere du har indbetalt i sociale bidrag. Det betyder, at mange andre landes skattetryk er overvurderet – men ikke det danske, fordi vi har indrettet os anderledes med arbejdsmarkedspensioner, som helt korrekt ikke tælles med i skattetrykket.
Finansministeriet har tidligere konkluderet, at skattetrykket er overvurderet med fire-seks point i Sverige, Tyskland og Holland som følge af disse sociale bidrag og at: »I en sammenligning af skattetryk på tværs af lande, bør der (…) ideelt set korrigeres for, at en del af de sociale bidrag har betydelige individuelle elementer«. Det er desværre ikke muligt systematisk at opgøre denne effekt, men den trækker klart i retning af at øge det danske skattetryk betydeligt i sammenligning med andre lande.
Så jo, skatterne er desværre fortsat meget høje i Danmark. Den dårlige nyhed er, at SVM-regeringen kun ønskede at anvende ti procent af det 68 milliarder kroner store råderum frem til 2030 på at lette skatten i deres nyligt aftalte skattereform.
Artiklen blev bragt i Berlingske den 20 december 2023.
