"Vi har jo også regler for, hvor mange børn der må være i skoleklasserne". Sådan lød et modsvar, jeg for nylig fik, da jeg argumenterede mod minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Afsenderen ville overbevise mig om, at når minimumsnormeringer i folkeskolen var en god idé, så ville det måske, eller endda sandsynligvis, også være bedre med minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Problemet med argumentet er, at loftet over klassekvotienterne, som minimumsnormeringer hedder i folkeskolen, ikke har nogen dokumenteret positiv effekt for børnenes indlæring.
Ganske vist kan man pege på enkeltstudier, som viser, at færre børn i klassen har en positiv effekt på indlæringen, men Vive konkluderer på baggrund af en gennemgang af 127 undersøgelser fra 41 lande, at "små klasser giver ikke fagligt dygtigere elever". Faktisk kan loftet over klassekvotienterne potentielt være direkte skadelige for børnenes indlæring. Det skyldes, at loftet over klassekvotienterne kan forhindre skolerne i at skille sig af med de dårligste lærere. Produktivitetskommissionen konkluderede, at højtkvalificerede lærere er af afgørende betydning for god undervisning i folkeskolen.
Har læreren én karakter højere i gennemsnit fra gymnasiet, opnår eleverne i snit et eksamensresultat, der er 0,2 karakter højere. Når vi samtidig ved, at flere elever i klassen ikke i gennemsnit forringer indlæringen, kan der være god ræson for nogle folkeskoler i at skille sig af med de dårligste lærere og i stedet lade de dygtigste lærere undervise større klasser. Men det forhindrer statens regler som sagt. Én ting er selvfølgelig folkeskolen - noget andet er daginstitutionerne. Men også blandt de ansatte i daginstitutionerne er der forskelle. Nogle er ekstremt dygtige og dedikerede til deres job. Andre mangler den helt basale forståelse for, hvad børn er, og hvordan man omgås dem. Det viste TV2's dokumentar med al tydelighed. Derfor kan der som leder af en daginstitution være ræson i at skille sig af med de ansatte, der ikke udfører jobbet godt nok, og i stedet fokusere på at gøre dagene gode for ansatte og børn i institutionerne med andre midler.
Hvilken løsning, der sikrer de bedste forhold for vores børn, vil være forskellig fra institution til institution. Ligger institutionen i et område med mange ledige og dygtige pædagoger, kan det øge kvaliteten, hvis man har færre børn pr. voksen. Men tvinger man institutionerne til at ansætte folk, der ikke forstår at håndtere børnene, risikerer man at forværre tingene. Ledigheden blandt pædagoger var i april ifølge BUPL på blot 2,6 pct. Disse problemstillinger viser udfordringerne med at tro, at alle problemer kan løses med regler udstukket fra Christiansborg.
Uanset hvor velmenende reglerne er, kan der være utilsigtede konsekvenser ved at indføre dem. Derfor bør man som udgangspunkt være skeptisk, hver gang Christiansborg opfinder en ny regel. Det gælder også centrale minimumsnormeringer.
