Cheføkonom og vicedirektør: Pikettys politiske forslag er ekstreme og ubrugelige

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Den populære franske økonom Piketty holdt for nyligt oplæg i den sorte diamant. Generelt har omtalen af Piketty og hans budskaber været meget positiv i Danmark. Det skyldes formentlig hans sympatiske intellektuelle fremtoning, hans charmerende franske accent samt hans problematisering af ulighed. Mit budskab er, at offentligheden er blevet forført, og at han tegner et helt forkert billede af verdens tilstand.

Ser man på Pikettys anbefalinger, er de decideret ekstremistiske. Han foreslår i sin nye bog, at der indføres en høj formueskat i Danmark og i andre lande. For de rigeste danskere indebærer forslaget en formueskat på 90 pct årligt. Dvs. at 90 pct. af formuen konfiskeres af staten det første år. Så er der 10 pct. tilbage af formuen. Næste år rammer formueskatten på 90 pct. igen den decimerede rest. Tager man en person som Kjeld Kirk Kristiansen (LEGO), så er 99,7 pct. af hans formue beskattet væk efter seks år. Hans formue reduceres fra 41,5 mia. kr. til 0,1 mia. kr. i løbet af de seks år. Pikettys forslag vil konfiskere langt størstedelen af de største formuer i Danmark.

Ser man specifikt på Kjeld Kirks Kristiansens formue, så skyldes den, at LEGO-virksomheden er mange penge værd. Dvs. Kjeld Kirk Kristiansen har ikke 41 mia. kr. stående på bankbogen. Derfor kan han blive tvunget til at sælge sin andel i LEGO for at kunne betale skatten. Dermed vil han vil miste kontrollen over virksomheden. Det betragter Piketty som en god ide. Ifølge Piketty er det godt, at kapitalisterne mister deres virksomheder.

Provenuet fra formueskatten skal finansiere, at alle 25-årige får udbetalt 900.000 kr. til fri afbenyttelse. De 25-årige kan tage på jordomrejser for pengene, købe biler mv. Forslaget om formueskat er så ekstremt, at Piketty ikke burde blive taget alvorligt i Danmark og resten af verden. Og forslaget om at udbetale 900.000 kr. til alle 25-årige er latterligt (undskyld mit franske).

Almindelige danskere vil også opleve en hård beskatning og vil i mange tilfælde bliver fattigere af at spare op. Formueskatten sætter ind, når man når op på halvdelen af gennemsnitsformuen (dvs. 650.000 kr.), når bolig og pensionsformue indregnes. Formueskatten udgør her 1,3 pct. årligt, og den stiger gradvist til 90 pct. for de rigeste. Ca. 2,3 millioner danskere skal betale formueskat, hvis Pikettys forslag indføres i Danmark.

En så hård beskatning af formuer vil føre til en massiv kapitalflugt ud af Danmark. Man må forvente, at store dele af dansk erhvervsliv ville flytte til udlandet. Formueskatten vil også virke stærkt hæmmende på iværksættere, som skal overveje, om de har lyst til at yde en meget stor indsats for at finde på nye ideer, hvis en meget stor andel af potentielle formue alligevel bliver beskattet væk. Hvis skatten indføres på EU-plan, så vil det tilsvarende medføre kapitalflugt ud af EU. Forslaget vil have en markant negativ effekt på investeringer i ny teknologi, maskiner mv. Det vil markant sænke produktivitet, velstand og den høje levestandard, vi oplever i Danmark. Og også dem med lavest indkomst bliver hårdt ramt heraf.

Den socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, afskaffede i 1996 formueskatten, der var på 1 pct. af fri finansiel formue over 1 mio. kr. (i datidens prisniveau). Det skyldes en erkendelse af, at selv en relativt lille formueskat er skadelig, og at den medførte, at formuer flyttede ud af landet. Mange lande har fjernet deres formueskat. I dag er der kun 4 ud af 36 OECD-lande, der stadig har en formueskat.

I sin fortælling maler Piketty et billede af, at uligheden er stærkt stigende. Det er korrekt, at uligheden er steget internt i mange OECD-lande, herunder i Danmark. Danmark har dog den 5. laveste ulighed i OECD (ud af 36 OECD-lande). Alene derfor er Pikettys vilde ideer ikke relevante i Danmark. Ser man på den globale indkomstulighed, så har den været faldende i årtier. Forskellen mellem rig og fattig bliver mindre og mindre i verden under et. Tilsvarende er formueuligheden faldet i perioden siden år 2000. Og antallet af ekstremt fattige i verden er heldigvis faldet markant ifølge Verdensbanken. Denne positive udvikling skyldes udbredelsen af kapitalismen, herunder i Kina og Indien, der har skabt fremgang for mange af verdens fattige. En kapitalisme som Piketty vil bryde ned.

(Bragt i Politiken d. 24. november 2020)

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk