Få minutter efter at professor Michael Svarer præsenterede klimaforslagene fra regeringens ekspertgruppe, meddelte Sofie Carsten Nielsen (R), at målet for reduktion i CO2-udledning skal opjusteres fra 70 til 80 pct.
Forslaget er dyr overbudspolitik, som ellers typisk har kendetegnet Alternativet og Enhedslisten.
Op til valgkampen 2019 fik Alternativet rejst en dagsorden om, at Danmarks CO2-udledning skulle reduceres med 70 pct. i 2030 Tidligere havde De Radikale og andre afvist det som alt for dyrt samfundsøkonomisk. I løbet af valgkampen hoppede alle partier med på Alternativets forslag, ligesom erhvervslivets organisationer bakkede op.
Danmarks påvirkning af verdens CO2-udledning er nærmest ingenting, og derfor bør CO2-mål aftales i internationale fora som f.eks. EU. Her er målet en CO2-reduktion på 55 pct. i 2030.
En konsekvens af at have et mål, der er højere end 55 pct., er, at danske virksomheder mister konkurrencekraft og at dansk CO2-udledning i stor udstrækning erstattes af mere CO2-udledning i f.eks. Polen og i andre lande. Fordi den ensidige danske CO2-målsætning skubber bl.a. industri- og landbrugsproduktion til udlandet.
Nuvel, nu har et stort flertal bestemt sig for en 70 pct.-målsætning, og den bør håndteres billigst muligt for samfundsøkonomien. Det gøres ved en bred ensartet CO2-pris uanset branche. Det gør ondt på en del virksomheder, men det er en konsekvens af den ufornuftige målsætning, Folketinget har besluttet sig for.
Det er vigtigt, at der bliver sagt højt og tydeligt fra overfor den radikale 80 pct.-målsætning, som vil skade dansk erhvervsliv og velstand uden reelt at gavne klimaet.
I øjeblikket vurderer flere kommentatorer, at der kan komme et hurtigt valg. Det skaber en risiko for, at der under en ny valgkamp kan opstå samme dynamik som i 2019, hvor et forslag fra det mest yderligtgående parti pludselig fik tilslutning fra et bredt flertal i Folketinget uden forudgående undersøgelser af konsekvenser eller omkostninger.
Bragt i Børsen d. 10. februar 2022.
