Capitalism – The Unknown Ideal

01 jun 2006, 17:00 - 01 jun 2006, 19:00
Saxo Bank, Smakkedalen 2, Gentofte

Saxo Bank inviterer i samarbejde med Copenhagen Institute og CEPOS til foredrag om Ayn Rands filosofi, Objektivismen og dens mere konkrete, politiske implikationer.

Dr. Yaron Brook, der er præsident og direktør for Ayn Rand Institute i USA, vil forklare, hvorfor kapitalismen ikke blot skal betragtes som nødvendigt for at skabe vækst og velstand, men i mindst lige så høj grad som et ideal i overensstemmelse med de værdier, vi normalt forbinder med civilisation.

Dr. Brook er MBA og Ph.D i finansiering fra University of Texas i Austin og tidligere lektor i finansiering ved Santa Clara University. Han optræder hyppigt i de amerikanske medier, blandt andet Talk Back Live (CNN), The O'Reilly Factor (Fox News Channel) og The Closing Bell (CNBC). Dr. Brook er efterspurgt foredragsholder og en levende og engageret fortaler for Ayn Rands filosofi, Objektivismen.

Deltagelse i mødet er gratis, og der vil blive serveret en let anretning til de småsultne.

I emnefeltet bedes skrives: ”Capitalism – the unknown ideal”.

Oplys herudover navn, titel, evt. virksomhed eller organisation samt e-mail adresse.

Bemærk venligst at deltagere, som kunne tænke sig en kort rundvisning hos Saxo Bank er velkomne til at indfinde sig allerede klokken 16:30.

Del dette arrangement