CEPOS Gå-hjem-møde: "Et kulturradikalt comeback"

26 maj 2010, 09:00 - 26 maj 2010, 09:00

Kulturradikalismen stod for frisind, åbenhed, frihed og for udfordringer af autoriteter og vanetænkning. Kan det egentlig blive mere liberalt end det? Klaus Rothstein tager et grundigt blik på den kulturradikale arv og udstikker den som en mulig vej for et borgerligt frisind.

Rothstein stiller blandt andet det vigtige spørgsmål, om ikke den nuværende borgerlige regering kunne nyde godt af en liberal opsang om borgerens frihed til at definere sin egen danskhed, til at tænke og ytre sig selvstændigt samt acceptere, at ikke alle danskere spiser, lever, tænker og klæder sig helt ens. Hvor blev den liberale respekt for frihederne af, som tændte både en Poul Henningsen såvel som de klassiske liberale tænkere? Med andre ord, et opgør med den småtskårne småborgerlige forestillingsverden, hvor man ikke give friheden til andre end dem, som man selv ligner til forveksling.

Klaus Rothstein er forfatter til en række essaysamlinger og debatbøger, kritiker og kommentator på Weekendavisen og redaktør og studievært på DR P1’s litteraturmagasin, Skønlitteratur på P1. Han har skrevet bidraget ”Et kulturradikalt comeback” til debatbogen Friheden flyver, der udgives af CEPOS og er redigeret af Dennis Nørmark.

Del dette arrangement