CEPOS Gå-hjem-møde: Historiens rolle i samfundsdebatten

26 maj 2011, 17:00 - 26 maj 2011, 18:30

Historie er politik anvendt på fortiden, siges det. Men er historie blot objektive fortællinger om fortiden? Et levn fra vore forfædre? Eller er historien med til at forme nutidens samfund og fremtidens politik?

Det vil en debat torsdag den 26. maj kl. 17.00-18.30 mellem direktør for Det Kongelige Bibliotek Erland Kolding Nielsen og journalist og tidligere debatredaktør på Berlingske, Bent Blüdnikow, sætte fokus på.

En lang række samfundsdebatter de sidste ti år har illustreret, hvordan historien bruges både i nutiden og til at forme udviklingen og politikken for fremtiden. Det skete bl.a. da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte sig imod samarbejdspolitikken under besættelsen, som mange faghistorikere opponerede imod.  Det skete ved udgivelsen af Den Store Danske Encyklopædi og den følgende offentlige debat om den nyere historie. Og det skete senest med DIIS-kommissionens (Dansk Institut for Internationale Studier) redegørelse i 2005 og debatten om ”fodnoterne” i 1980’erne, hvor den kolde krig igen blev genstand for debat. Helt aktuelt ser vi, hvordan fortid og nutid mødes igen med det nye leksikon ”Danmark og den kolde krig” fra Gads Forlag. Et værk, som Bent Blüdnikow anmeldte negativt i Berlingske, og en anmeldelse, som Erland Kolding Nielsen kritiserede i lige så kontante vendinger.


Kom til debat mellem Erland Kolding Nielsen og Bent Blüdnikow om historiens betydning i kultur- og samfundsdebatten.

Tilmeld dig eventet





Annuller

Del dette arrangement