Folkemødet 2013: Gør velfærdsstaten os dovne?

23 apr 2013, 09:00 - 23 apr 2013, 09:00

Ved Casper Hunnerup Dahl, Ph.d.

Den danske velfærdsstat er en af de største og mest generøse i verden. Den giver den enkelte dansker en høj grad af tryghed i hverdagen, men denne tryghed er ikke gratis: velfærdsstaten indebærer en høj grad af omfordeling, og den påvirker den enkeltes incitament til at søge og være i arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse. Spørgsmålet er, om velfærdsstaten også har dybere og mere langsigtede konsekvenser: Påvirker den, hvordan vi opdrager vores børn? Påvirker den, hvor vigtigt hårdt arbejde i sig selv er for os, og hvordan vi prioriterer vores arbejde i forhold til fritid? Sat på spidsen: Gør velfærdsstaten os ganske enkelt dovne?

CEPOS tager denne debat op på Folkemødet på baggrund af et nyt forskningsprojekt om sammenhængen mellem velfærdsstatens generøsitet og borgernes holdninger til hårdt arbejde og forholdet mellem arbejde og fritid. Forskningsprojektet er udført af ph.d. og projektansat forsker i CEPOS, Casper Hunnerup Dahl.

I debatten deltager ph.d. Casper Hunnerup Dahl, CEPOS og ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre, Kraka, og Paula Larrain vil være moderator.

Tilmeld dig eventet





Annuller

Del dette arrangement