Folkemødet 2014: Er Danmark et godt nok land at drive virksomhed i?

13 jun 2014, 09:00 - 13 jun 2014, 09:00

Danskernes lønninger er blandt de højeste i verden. Holder det i den internationale konkurrence eller skal de sænkes? Danmark har høje skatter på energi, kapital og arbejdskraft. Er lavere skatter og afgifter vejen til bedre konkurrenceevne? Vi har udfordringer med det danske uddannelsessystem. Lukker dansk produktion ikke, medmindre de rigtige faglige kvalifikationer er tilstede? Og hvad kan man ellers gøre for at øge konkurrenceevnen, skabe vækst og velstand?


CEPOS og Dansk Metal sætter hinanden stævne for at diskutere den danske konkurrenceevne. Hvad gør vi godt? Og hvad kan vi gøre bedre? Specialkonsulent Martin Kyed (CEPOS) og cheføkonom Allan Lyngsø Madsen (Dansk Metal) kommer med deres bud. Adm. direktør for Siemens Danmark, Jukka Pertola, indleder debatten.

Regeringen har nedsat en Produktivitetskommission og gennemført vækstpakke og reformer. Men vi er ikke i mål: Der skal gøres mere for at skabe vækst, beskæftigelse og velstand. Vi sætter fokus på industrien og spørger, ”hvordan kan vi forbedre konkurrenceevnen?” For kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Journalist Paula Larrain er debatmoderator.

Deltagere:
Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom, Dansk Metal
Martin Kyed, specialkonsulent, CEPOS
Jukka Pertola, adm. direktør, Siemens Danmark


Se alle billederne fra Folkemødet 2014 på Facebook

Tilmeld dig eventet





Annuller

Del dette arrangement