Foredrag: Samuel Rachlins "Bag den kolde krigs tåger"

07 dec 2016, 17:00 - 07 dec 2016, 18:30
CEPOS, Landgreven 3, 3., 1301 København K
En af CEPOS' stiftere, Samuel Rachlin, er aktuel med bogen "Bag den kolde krigs tåger". Til Gå-Hjem-Møde hos CEPOS vil Samuel Rachlin fortælle om bogen og efterfølgende modtage spørgsmål og kommentarer fra publikum. Efterfølgende kan bogen købes.

Om bogen:
Med stor viden og indlevelse udfolder Samuel Rachlin den kolde krigs forløb og vigtigste begivenheder fra Anden Verdenskrig til Berlinmurens fald. Bogen igennem spejles fortællingen i Rachlins personlige historie, først gennem hans forældre og søskende, der blev deporteret til Sibirien under Stalin i 1941, og siden gennem hans egen tid som DR-korrespondent i Moskva.

Samuel Rachlin, født 1947 i Sibirien i en tvangsdeporteret dansk-litauisk familie. Som journalist blev Samuel Rachlin den første Moskvakorrespondent for Danmarks Radio og siden den første nyhedsvært på TV2. Samuel Rachlin er i dag kommentator i danske og internationale medier og forfatter af en række bøger – senest "Jeg, Putin" (2014). 
I 2004 var Samuel Rachlin med i kredsen af stiftere, da CEPOS blev etableret som borgerlig-liberal tænketank.

Tilmeld dig eventet





Annuller

Del dette arrangement