Bogevent: ‘Ufrihedens Pris’ af Dennis Nørmark

11 okt 2023, 16:30 - 11 okt 2023, 18:00
CEPOS, Landgreven 3, 3., 1301 København K

Kom med til bogevent d. 11 oktober hos CEPOS, når vi får besøg af Dennis Nørmark i anledningen af hans nye bog ‘Ufrihedens Pris’. 

Ufrihedens Pris beskriver omkostningerne ved at opgive vores frihed til fordel for stadig mere politisk regulering af vores liv. Vi bliver mere skrøbelige, mindre effektive, mindre velhavende og mindre innovative end hvis vi fik lov til at leve friere og mere uregulerede liv.  

Ufrihedens Pris fortæller historien om hvordan vi endte med at tro på, at friheden var farlig. Igennem indsigter fra arkæologi, kognitionsforskning, psykologi, antropologi, filosofi og økonomi fortæller den historien om hvordan det gik til, at mennesket opgav sin egen myndighed og fandt sig i at blive administreret af andre.  

Dennis Nørmark (f. 1978) er en af landets mest citerede og anvendte antropologer. Det store gennembrud kom med bogen Pseudoarbejde og opfølgeren Tilbage til Arbejdet, der har solgt i over 50.000 eksemplarer og er oversat til flere sprog.  

Der vil være mulighed for at købe 'Ufrihedens Pris' til en rabatpris på 280 kr. til arrangementet (normalpris 350 kr.).

Program: 
Dørene åbner en halv time før start. 

16:30 - Samtale mellem Dennis Nørmark og Martin Ågerup 
17:30 - Spørgsmål fra salen 
18:00 - Reception og bogsalg

CEPOS byder på kaffe, the og snacks samt vin og sodavand. 

Deltagelse kræver gyldig tilmelding. Tilmeld dig online deltagelse her på siden eller ved at skrive til kommunikation@cepos.dk.

 Vi glæder os til at byde dig velkommen hos CEPOS. 

Se live-optagelsen her:

Vi sender live d. 11. oktober fra kl. 16.30, men der kan være et par minutters forsinkelse. Opdater siden et par gange til afspilningen er startet.

Tilmeld dig

Tilmeld dig eventet





Annuller

Del dette arrangement

Kommende events