På baggrund af Danmarks Statistiks personregistre har CEPOS beregnet løftet i velstanden (målt ved den ækvivalerede disponible indkomst) for forskellige aldersgrupper i 1991 hhv. 2016. Alle aldersgrupper (på nær de 25-årige) har i gennemsnit haft et betydeligt løft i levestandarden siden 1991. De 68-årige ligger meget højt.
”For de 68-årige er levestandarden løftet med hele 68 pct. siden 1991. Hvor en gennemsnitlig 68-årig i 1991 havde en indkomst efter skat på 156.000 kr., så udgør den i 2016 262.000 kr. (2018-niveau). Fremgangen i levestandarden skyldes bl.a., at folkepensionen gennem perioden er steget mere end inflationen, at ældrechecken er indført, og at flere ældre får udbetalt stigende arbejdsmarkedspensioner,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”De øvrige udvalgte aldersgrupper i analysen har typisk oplevet en noget mindre fremgang. De 40- og 45-årige har haft et løft på 45 pct. hhv. 40 pct. siden 1991, mens de unge har haft en fremgang på under 40 pct. Stigningen i levestandarden blandt pensionister er bredt forankret. Således havde 9 ud af 10 68-årige i 2016 en højere levestandard (korrigeret for inflation), end den gennemsnitlige 68-årig havde i 1991. For de øvrige aldersgrupper er det kun mellem ca. 50 og 85 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Dansk Folkeparti ønsker at øge den årlige regulering af folkepensionen med 0,3 procentpoint. Det vil belaste de offentlige finanser med 200 mio. kr. i 2019, voksende til 1½ mia. kr. i 2025. På længere sigt reducerer det holdbarheden på de offentlige finanser med 6 mia. kr. DF’s forslag er et helt legitimt politisk ønske. Det kan bare ikke begrundes med, at de ældre generelt har fået deres levestandard reduceret i forhold til andre aldersgrupper,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”De 10 pct. med de mindste indkomster som 57-59-årige, har i gennemsnit en dækningsgrad på 104 pct. De har altså en større indkomst som pensionist, end de havde, da de var midt i 50’erne. Beregninger på Økonomiministeriets familietypemodel viser endvidere, at en kontanthjælpsmodtager har en dækningsgrad på 137 pct. (dvs. en folkepension, ældrecheck mv. i forhold til den disponible indkomst som kontanthjælpsmodtager), mens en førtidspensionist har en dækningsgrad på 95 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”En pensionist uden væsentlig formue eller pensionsopsparing får 173.000 kr. brutto (og 125.000 kr. efter skat) i grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck. Dertil kommer typisk boligydelse og varme- og personlige tillæg.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Der er intet problem i, at mange ældre har en betydelig bedre levestandard i dag end for 25 år siden. Tværtimod er det godt, og jeg ser gerne en endnu højere levestandard for de ældre i fremtiden. Men det skal ske via egen opsparing og ikke via nye forhøjelser af folkepension mv. Det kan ske via øget pensionsopsparing, herunder obligatorisk pensionsopsparing,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
