Den efter min mening væsentligste indvending imod indvandring er funderet i erkendelse af betydningen af normer og værdier for et samfunds funktionsduelighed.
Velfungerende samfund bygger på mindst to ting. For det første stærke demokratiske institutioner, såsom tredeling af magten, en fri presse og beskyttelse af den private ejendomsret. Og for det andet en kultur præget af særlige normer og værdier, der understøtter demokrati og retsstat.
Gode institutioner kan fremme gode normer og omvendt. Men summa summarum er, at begge dele skal være på plads, for at et samfund kan være velfungerende. Gode institutioner på papiret nytter for eksempel ikke ret meget i et samfund, hvor korruption er udbredt og en bredt accepteret norm.
Indvandring kan risikere at udvande de normer og værdier, der er grundlaget for demokratiet og retsstaten, efterhånden som sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Det er ikke en grundløs bekymring. Jacob Mchangama påpeger https://jyllands-posten.dk/protected/premium/kommentar/frietanker/ECE998..., at to tredjedele af muslimer i en række europæiske lande lagde større vægt på religiøse regler end lovgivningen, tre fjerdedele gav udtryk for, at der kun fandtes én gyldig udlægning af koranen.
Men omvendt er det heller ikke en given ting, at det vil gå så galt. Forskellige undersøgelser peger i forskellige retninger. En undersøgelse fra Integrations-ministeriet viser fx, at 80 pct. af muslimske nydanskere er tilhængere af demokrati, hvilket omtrent svarer til tilslutningen til demokratiet blandt kristne nydanskere (84 pct.).
Bekymrings-scenariet vedr. indvandring er baseret på den antagelse, at indvandrere fra især muslimske lande og deres efterkommere ikke vil tage det liberale demokratis værdier til sig. Går det sådan, vil gruppen af borgere med ikke-demokratiske værdier gradvist vokse sig større.
Men det behøver ikke at gå sådan. Og det interessante spørgsmål er, hvordan vi bedst sikrer os, at det ikke går sådan. Succesfuld integration handler om mange ting – herunder selvforsørgelse. Med hensyn til normer er det vigtigste kriterium for succesfuld integration, at tilflyttere eller deres børn og børnebørn tager de individuelle frihedsrettigheder til sig. Hvis det skal ske, er det vigtigt, at indvandrere oplever, at de selv bliver respekteret som individer med frihedsrettigheder, både i den formelle lovgivning og i den offentlige debat.
I den offentlige debat går det ikke altid lige godt med at respektere den enkelte indvandrer som individ. Det er Mette Thiesen, folketingskandidat for Nye Borgerlige i Nordsjælland, et eksempel på. Hun har opbygget et følgeskab på Facebook, hvor hun ofte får tusindvis af likes og hundredvis af delinger af sine opdateringer. Jeg vil her bruge Theisen som eksempel på et bredere og efter min mening bekymrende fænomen.
I en Facebook-opdatering skriver Thiesen, at ”den islamiske overtagelse tager til i styrke hver evig eneste dag”. Anledningen er, at et S-tog er blevet udsat for graffiti-hærværk med påskriften: ”Free Gaza” og ”Fuck Israel” – et hærværk, som Thiesen ingen dokumentation har for skulle være udført af en muslim, og som ligeså godt kunne være udført er en etnisk dansk venstreorienteret.
I en (nu slettet) opdatering påstår Thiesen, at bevæbnede ”sharia-vagter” nægtede danskere adgang til Rådhuspladsen til et muslimsk bønnekald. Der viste sig at være tale om vagter fra et autoriseret vagtfirma, der er godkendt af Københavns Vestegns politi, og som ikke var bevæbnede. Deres opgave var at passe på deltagerne. Politiet afviste endvidere, at danskerne blev nægtet adgang til Rådhuspladsen.
For nyligt skrev Thiesen om et slagsmål på Bakken mellem unge af anden etnisk baggrund, som mundede ud i et knivstikkeri, hvortil hun knyttede denne kommentar: ”Endnu et tragisk eksempel på, hvordan vores Danmark er ved at glide ud af vores hænder. De ansvarlige politikere svigter danskerne ved at tillade massiv indvandring fra lande, der er baseret på islam”.
Med denne kommentar tildeler Thiesen en hel gruppe – i dette tilfælde indvandrere fra islamiske lande – skyld for en gerning begået af en konkret person. Det er et forsvindende lille mindretal af herboende muslimer, som begår voldelig kriminalitet. Uønsket adfærd fra en nydansker af muslimsk oprindelse, ser hun hver gang som et udtryk for et problem med ”islam”. Hun antager dermed, at en borgers etnicitet indebærer et religiøst tilhørsforhold. Men det er kun et lille mindretal af nydanskere fra muslimske lande, som er praktiserende muslimer.
Det er også uklart, hvordan et knivstikkeri på Bakken skulle være et eksempel på, at ”Danmark er ved at glide ud af vores hænder”. Denne alarmisme er helt ude af proportioner.
Facebook-opdateringer som denne provokerer herboende muslimer til usaglige og vulgære skriftlige angreb på Thiesen på sociale medier. Det er beklageligt, men sådan er de sociale medier desværre, og det er ikke en adfærd, som er forbeholdt muslimer. Thiesen misbruger imidlertid disse angreb på sin person til at påstå, at de pågældende derved har afsløret, at herboende muslimer ”taler med to tunger”, som hun udtrykker det og videre: ”De leger velintegrerede, men under overfladen lurer islams vrede, og hadet mod os danskere, vores værdier og vores land kommer frem i lyset”.
Bemærk formuleringen: ”under overfladen lurer islams vrede”. Den går igen flere gange i Thiesens Facebook-opdateringer. Men reelt er der jo blot tale om en konkret person, som er blevet vred på Thiesen. Ikke på dig, på mig eller på alle danskere. I en af de mange variationer over denne ”islams vrede”-formuleringer, skriver Thiesen om ”unge mænd med muslimsk baggrund”, der ”til en start forsøger… at virke velintegrerede, men går man lidt til dem, kommer islams vrede op i dem, og det sande ansigt vises frem”.
Det er en meget misantropisk opfattelse, at folk viser deres sande ansigt, når de er vrede. Sådan er verden heldigvis ikke. Og sådan ser Thiesen formentlig heller ikke på sine ikke-muslimske medborgere. Når folk er vrede siger og gør de ting, som de normalt aldrig ville have gjort, og som de bagefter fortryder.
På et tidspunkt fik jeg en e-mail fra en (etnisk dansk) socialrådgiver, som skrev, at hun ville ønske, at jeg fik en kronisk og smertefuld sygdom. Mailen var sendt fra hendes arbejds-mail, og jeg kunne formentlig have givet hende betydelige vanskeligheder ved at offentliggøre den på Facebook a la Thiesen. Men det gjorde jeg naturligvis ikke. Mailen var sendt i affekt. Og den sagde formentlig intet om socialrådgiverens ”sande ansigt”.
I situationen udviste jeg altså overbærenhed. I bogen ”How Democracies Die”, identificerer Steven Levitsky og Daniel Ziblatt overbærenhed og gensidig tolerance som bærende normer i et liberalt demokrati. Demokratiet er ikke kun afhængigt af de formelle institutioner men også af disse normer.
Ligegyldigt hvor mange anekdoter, Thiesen lægger på Facebook, så er faktum, at det overvældende flertal af muslimer ikke stikker med knive og ikke opfører sig som internet-trolls på Facebook. Der er heller ikke noget, der tyder på, at herboende muslimer hader danskerne, som Thiesen vil have os til at tro. Tværtimod peger undersøgelser på en generelt stor velvilje overfor danskerne. Muslimske indvandrere har fx ligeså høj tillid til danskerne som til hinanden.
Der er godt 300.000 herboende muslimer, hvoraf omkring 70 pct. har dansk statsborgerskab. Mange af disse er allerede velintegrerede i det danske samfund, men en stor gruppe er ikke. Succesfuld integration kan kun finde sted gradvist igennem de millioner af interaktioner i hverdagen på markedet, i civilsamfundet og i den offentlige debat, hvor vi menneske til menneske, gammel-dansker til nydansker møder hinanden med respekt og tolerance indenfor det liberale demokratis rammer og – ikke mindst - normer.
