LO'S DAGPENGEFORSLAG REDUCERER BESKÆFTIGELSEN MED 7000 PERSONER

I dag er gevinsten ved at tage et lavtlønsjob kun 300 kr. om måneden, hvis man er på maksimale dagpenge. Det er blot 10 kr. i jobgevinst om dagen. Den lille jobgevinst afholder nogle arbejdsløse fra at tage et af de mange ledige job. I det perspektiv er der grund til at gøre det modsatte af det, LO anbefaler, og sænke dagpengene med f.eks. 10 pct. Dermed øges gevinsten ved at tage et ledigt job. Ifølge Dagpengekommissionen vil det øge beskæftigelsen med 13.000 persone

LO'S DAGPENGEFORSLAG REDUCERER BESKÆFTIGELSEN MED 7000 PERSONER


I øjeblikket er der mangel på arbejdskraft. DI har vurderet, at der er ca. 45.000 ubesatte stillinger i private virksomheder. Det indebærer tab af velstand på ca. 34 mia. kr. Bl.a. derfor er det ærgerligt, at LO kører kampagne for et dagpengeforslag, der vil trække hænder væk fra virksomhederne.

 

3F har udtalt, at bl.a. Thorning-regeringens mindre-regulering af dagpengene i perioden 2016-2023 kan medføre, at fagbevægelsen vil stille krav til længere opsigelsesvarsler m.v.. Jeg er helt uforstående over for dette. Det ville jo bare skade LO's arbejdsløse medlemmer, som får sværere ved at komme i job. Virksomhederne bliver nemlig mere varsomme med at tage nye medarbejdere ind, bl.a. de unge, hvis det bliver dyrere at afskedige dem igen. Længere opsigelsesvarsler mv. kan betyde, at vi får den "sydeuropæiske syge" med høj ungeledighed. Det kan jeg ikke se er i fagbevægelsens interesse.


LO's forslag skal modvirke, at dagpengenes andel af lønnen falder lidt de kommende år. Den faldende kompensationsgrad skyldes især Helle Thornings (S) og Mette Frederiksens (S) skattereform fra 2012, der medførte, at dagpengene frem mod 2023 bliver mindre-reguleret med 5 pct. i forhold til lønnen. Mindre-reguleringen blev gennemført for bl.a. at finansiere en højere topskattegrænse. Forhøjelsen af topskattegrænsen betød bl.a., at en del LO-medlemmer ikke længere skulle betale topskat. Det var en rigtig god skattereform, der samlet øgede beskæftigelsen med ca. 16.000 personer. Det vil derfor være ærgerligt, hvis mindre-reguleringen af dagpenge rulles tilbage.

Del Siden