Kommentar bragt i Børsen 05/11/2018
KOMMENTAR - Regler kan være enormt irriterende for den enkelte, f.eks. når du igen-igen venter på en taxi pga. taxiloven, men de kan også have store økonomiske konsekvenser for den danske økonomi.
En "bagsiden-af-en-konvolut-beregning" viser, at regelvæksten siden 1989 kan have reduceret væksten i Danmark med mellem 1,4 pct. og 2,5 pct. om året svarende til, at danskerne i dag er mellem 33 pct. og 50 pct. fattigere, end vi ellers ville have været, hvis staten ikke havde indført nye regler siden 1989.
Beregningen er baseret på to amerikanske studier, der ser på de økonomiske effekter af regulering. Det ene studie (Coffey m.fl., 2016) viser, at regulering har reduceret den økonomiske vækst i USA med 0,7 pct. om året siden 1980. Samlet set har ny regulering siden 1980 hæmmet den økonomiske aktivitet så meget, at amerikanerne kunne have været 25 pct. rigere i 2014, hvis man havde fastholdt reguleringsmængden på 1980-niveau, frem for at øge regelmængden med 85 pct. Resultatet svarer til, at 1 pct. vækst i regelmængden har reduceret den økonomiske vækst med 0,4 pct. Det andet studie (Dawson og Seater, 2013), som er publiceret i et velrenommeret, peer-reviewed tidsskrift, estimerer, at 1 pct. vækst i regelmængden reducerer væksten med 0,7 pct. Mange andre udenlandske studier finder lignende, store omkostninger ved statslig regulering. F.eks. viser et peer-reviewed studie fra Verdensbanken, at et land, der flytter sig fra den mest regulerede fjerdedel til den mindst regulerede fjerdedel, kan forvente at øge sin årlige bnp-vækst med 2,3 procentpoint (Djankov m.fl., 2006).
Man kan selvfølgelig ikke overføre resultater fra USA direkte til Danmark. Bl.a. er Danmark ift. regulering langt mere liberalt end USA-Danmark ligger højere på 9 af 10 indikatorer i Heritage Foundations Economic Freedom Index, hvis man ser bort fra skatter og offentligt forbrug - og Danmark er derfor næppe lige så tilsandet med regler som USA. Endnu.
Men når "regelstaten" vokser med 3,8 pct. om året, bør størrelsesordenen af "bagsiden-af-en-konvolut-beregningen" alligevel få os til at overveje, om vi får tilstrækkelig værdi for alle de nye regler ift. omkostningerne. For ganske vist kan man nævne mange regler, der sandsynligvis har en samlet positiv effekt på danskernes velfærd, herunder en del miljøregulering. Men der er så sandelig også eksempler på regler, hvor de negative effekter med stor sandsynlighed langt overstiger gevinsterne fra et velfærdsøkonomisk synspunkt.
Det gælder bl.a. taxiloven og den nye godskørselslov. Alene sidstnævnte vil ifølge lovforslaget koste danskerne mindst 100 mio. kr. over en tiårig periode.
Særligt bør vi måske være bekymrede over, at næsten halvdelen af regelvæksten siden 1989 er sket på Erhvervsministeriets og Transportministeriets ressortområder, hvor der ikke i samme grad som på miljøområdet er et traditionelt samfundsøkonomisk argument for at regulere danskernes adfærd.
