Kommentar bragt i Berlingske 13/11/2018
Danmark har verdens højeste udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik. Der er ca. 9.000 ansatte på de kommunale jobcentre og udgifterne udgør 13 mia. kr. Ledigheden er de senere år faldet mærkbart, men udgifterne er ikke faldet i samme takt.
Denne udvikling kan være udtryk for et system, der er begyndt at leve sit eget liv. Når der ikke er flere raske ledige at tage fat på, finder man på nye opgaver. Er det tilfældet er der vitterlig tale om meningsløs aktivering.
De høje udgifter kunne retfærdiggøres, hvis den aktive arbejdsmarkedspolitik varigt øger beskæftigelsen. Det er særdeles tvivlsomt. De økonomiske vismænd konkluderede i 2007 i en undersøgelse, at den samlede aktiveringspolitik gav et samfundsøkonomisk tab på tre mia. kr., ligesom de gav en negativ effekt på beskæftigelsen. Siden 2007 er udgifterne vokset mærkbart. Finansministeriet har i år udarbejdet en analyse, der viser, at »ordninger« som »jobrotation« og »seks ugers jobrettet uddannelse« begge giver et negativt samfundsøkonomisk afkast. Det vil sige, at samfundsøkonomien skades af de to ordninger. »Mentor-ordningen« går i nul samfundsøkonomisk (dvs. ikke en gevinst). Analysen viser også, at løntilskud giver et overskud samfundsøkonomisk.
»For et par år siden blev Beskæftigelsesministeriet spurgt om, hvor mange job de 9.000 medarbejdere på jobcentrene formidlede. Svaret fra ministeriet var »det opgør vi ikke«.«
Kulegrav aktiveringsområdet
I Cepos har vi spurgt Finansministeriet, hvor meget de fire ordninger, som man har undersøgt virkningen af, udgør af de samlede udgifter. De udgør kun 1,2 mia. af de 13 mia. De aktiviteter, som resten af udgifterne finansierer, er end ikke blevet evalueret. Det betyder, at for ni ud af ti kroner, der anvendes på området, kender Finansministeriet ikke effekterne. Det er meget problematisk, og man kan kun have bange anelser om, hvad effekten er af de resterende 12 mia. kr. For et par år siden blev Beskæftigelsesministeriet spurgt om, hvor mange job, de 9.000 medarbejdere på jobcentrene formidlede. Svaret fra ministeriet var »det opgør vi ikke«. Jeg vil derfor anbefale finansminister Kristian Jensen (V) at nedsætte en kommission til at kulegrave hele området med henblik på at effektivisere og nedbringe de samlede udgifter.
Som inspiration er hermed en spare-pakke på godt fire mia. kr.: Udgifterne til administration på jobcentrene føres tilbage til niveauet for 2011 (besparelse på 1,5 mia. kr.) Mentorordningen, jobrotation og seks ugers selvvalgt uddannelse fjernes (1,3 mia. kr.) Desuden fjernes senior-jobordningen (den giver kommunal jobgaranti for arbejdsløse efterlønsberettigede). I 2016 var der udgifter på 1,5 mia. kr. til ordningen.
Budgetforbedringen på fire mia. kr. kan anvendes på højere beskæftigelsesfradrag. Den bedre tilskyndelse til at tage et job for ledige øger beskæftigelsen med 2.000 personer. Desuden frigøres der 2.400 personer til den private sektor, når seniorjob-ordningen lukkes. Endelig indebærer besparelsen på jobcentrene også, at der frigøres offentligt ansatte til beskæftigelse i private virksomheder.
