Kommentar bragt i Børsen 03/12/2018
Gode intentioner, høj moral og høj tillid er helt afgørende for, at et samfund fungerer godt. Danskerne har, så længe vi ved, haft en høj grad af tillid til hinanden, hvilket - sammen med bl.a. en historisk meget liberal tilgang til frihandel - betød, at vi allerede kort efter Anden Verdenskrig var et af verdens rigeste lande.
Måske derfor appellerer politikerne og interesseorganisationer ofte til danskernes gode intentioner, når de vil have løst problemerne i samfundet.
Regeringen vil gøre det nemmere for forbrugerne at se, hvor klimabelastende de forskellige fødevarer er, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil have, at virksomhederne tager større ansvar for praktikpladser, og mange partier i Folketinget mener, at vi skal have mere tillid til de offentlige ansatte.
Gode intentioner og hensigter lyder godt på papiret, men vil man nå et specifikt mål, er det mere effektivt at mobilisere markedskræfterne. Særligt hvis de gode intentioner gør lidt ondt på danskere, der skal undvære deres bøf og deres flyveture. At gode intentioner ikke kan helt så meget som markedskræfterne, viser også historien om Couchsurfing og Airbnb. To virksomheder, der begge formidler overnatningsmuligheder i private hjem. Princippet i couchsurfing er gæstfrihed, og det er ikke tilladt for værterne at opkræve penge fra gæsterne. Airbnb adskiller sig især fra Couchsurfing på ét centralt punkt: Der er en økonomisk gulerod til værten, som kan tjene ganske gode penge på at leje en seng ud.
Selvom Couchsurfings koncept har haft pæn succes, står det ikke til sammenligning med Airbnb, som i dag udbyder flere værelser på verdensplan end de fem største hotelkæder tilsammen. Når alle snakker om Airbnb, mens kun idealister snakker om Couchsurfing, så skyldes det én væsentlig forskel: Pengene. Couchsurfing er for idealister og eventyrere, mens Airbnb henvender sig til hele paletten, inklusiv den brede masse af mennesker, der reagerer på økonomiske incitamenter. Hvor Couchsurfing satsede på de gode intentioner, valgte Airbnb at markedsgøre overnatning i private hjem.
Der vil nok altid være dele af vores samfund, vi ikke kan markedsgøre. Og her vil moral og gode intentioner ofte være vores bedste middel til at få løst problemerne. I små grupper kan det endda være bedre end markedsgørelse.
Men historien om Airbnb og Couchsurfing viser, at økonomiske incitamenter ved lidt større skala virker langt bedre end en appel til folks gode intentioner. Og derfor vil en afgift på CO2 også virke langt mere effektivt end en opfordring til, at den enkelte dansker køber klimavenligt ind.
Hvis politikerne virkelig ønsker, at danskerne skal købe mere klimavenlige produkter, så burde de anvende klimaafgifter, og ikke indføre nyttesløse regler om, at virksomhederne via oplysninger om produkternes klimabelastning skal appellere til forbrugernes gode intentioner.
