Martin Ågerup, direktør i CEPOS. Foto: Jakob Melgaard.

Martin Ågerup kan kontaktes på 40 51 39 29 for generelle kommentarer til regeringsgrundlaget.

"Det nye regeringsgrundlag er meget skuffende. De påståede arbejdsudbudsreformer på 45.000 dækker over reelt 27.500 – resten er spekulative fugle på taget. De 27.500 og en beskeden målsætning om 1 pct. i BNP-vækst fra reformer skal først være indfaset i 2030! Det er meget uambitiøst."
- Martin Ågerup.

Beskæftigelse og vækst

Positivt:

• Det er positivt, at den nye SVM-regering - modsat de to foregående - har tænkt sig at gennemføre reformer, der skal øge arbejdsudbuddet og den økonomiske vækst.
• Det er positivt, at regeringen vil spare 3 mia. kr. på jobcentrene og nytænke beskæftigelsesindsatsen.

Negativt:

• På negativsiden kan reformerne kritiseres for at være ret beskedne og meget langsigtede. De reelle reformer medfører blot 27.500 ekstra personer i arbejdsudbud i 2030 – resten af de 45.000, som regeringen ønsker at skaffe, er spekulative gevinster fra ønsketænkning om, at folk skal arbejde mere, at flere indvandrere skal i arbejde osv. 
• Regeringen sætter desuden et meget beskedent mål for øget velstand. Deres samlede mål for øget BNP i 2030 er blot én procent. 

Offentlig sektor

Negativt:

• Regeringen vil fortsat underminere den danske model ved at tilføre 3 mia. kr. til de offentlige lønninger. Det er politisk indblanding i overenskomsterne, og det bryder med princippet om, at den offentlige sektor ikke må være lønførende.
• Der er ingen initiativer mhp. for alvor at tilbagerulle den kraftige vækst i det samlede antal af offentligt ansatte. Antallet af offentligt ansatte er vokset med 36.000 fra corona-pandemien startede i februar 2020 og frem til september 2022 (en stigning på 4 pct.). 
• Ingen initiativer i forhold til at reducere den eksplosive vækst i antallet af kolde hænder (hovedsageligt DJØF´ere) i staten. I perioden fra 2011 til 2022 er antallet af ansatte beskæftiget med administration og ledelse i staten steget med ca. 15.000 årsværk svarende til 9,4 mia.kr. Stigningen er sket fra 2017 og frem. 
• Regeringen sætter desværre ingen mål for øget effektivitet og produktivitet i den offentlige sektor. Borgerne skal derfor ikke regne med at få hverken yderligere skattelettelser eller bedre velfærdsydelser i de kommende år.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS. Fotot: Jakob Melgaard.

Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for kommentarer til regeringsgrundlaget, herunder familietypeberegninger og skattereformer.

Skat

Positivt:

• Lavere marginalskat for alle, der tjener mellem den nuværende topskattegrænse og 750.000 
• Aflysning af lagerbeskatning på erhvervsejendomme 

Negativt: 

• Forhøjelse af den øverste marginalskat ved indførelse af top-topskat 
• Meget beskeden reduktion i generationsskiftebeskatningen på 5 pct. point – og fastholdelse af arveafgift på 15 pct. for alle andre. 
• Ingen reduktion i selskabsskat og kapitalskatter 
• Fastholdelse af særskat på banker 
• Skattestoppet er udvandet og hullet: erhvervsskatter og nikotinskatter kan hæves uden at sænke andre skatter
• Regeringen vil udbetale flere checks til udvalgte grupper - det er dårligt for inflationen og har tidligere vist sig at ramme meget tilfældigt.
• Udvidelse og øget skatteudgift til F&U (fradrag til forskning og udvikling i virksomheder)

Sådan påvirker skattereformen forskellige familietyper

CEPOS har beregnet hvordan SVM-regeringens skattereform årligt vil påvirke forskellige familietyper økonomisk:

• Pensionistpar med en ATP i lejebolig: gevinst 5900 kr.
• Direktørfamilie med to børn, ejerbolig, løn hhv. 1,1 mio. kr. og 600.000 kr.: gevinst 13.800 kr.
• Direktørfamilie med to børn, ejerbolig, løn hhv. 3 mio. kr. og 600.000 kr.: tab: 9200 kr.
• Arbejderfamilie med to børn, lejebolig: gevinst 4800 kr.
• Funktionærfamilie med to børn, ejerbolig: gevinst 4800 kr.

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS. Foto: Jakob Melgaard.

Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer til regeringsgrundlaget, herunder sundhed, uddannelse og velfærdsområdet.

Velfærd

Positivt:

• Det er godt at regeringen sætter målsætninger for øget frit valg og konkurrence på velfærdsområderne, herunder skolesystemet og ældreplejen. 

Negativt:

• Selvom de overordnede formuleringer om frit valg er gode, er også meget ukonkrete. Der mangler konkrete målsætninger, man kan holde regeringen op på. Der er stor risiko for, at de gode intentioner munder ud i meget lidt.

Sundhed 

Positivt:

• Der nedsættes en sundhedsstrukturkommission i stedet for hovsaløsninger forhandlet på Marienborg.  
• Nationalt prioriteringsråd på sundhedsområdet 

Negativt:

• Sundhedsstrukturkommissionen sidder kun et år, hvorefter den skal barsle med en samlet reform, der en gang for alle løser sundhedsvæsenets strukturelle problemer. Det er urealistisk. I stedet burde nedsættes en mere permanent kommission, der løbende udarbejder analyser og reformforslag 

Uddannelse 

CEPOS' forskningschef Karsten Bo Larsen, kan se fordele og ulemper ved den uddannelsespolitik, der fremgår af regeringsgrundlaget. 

Positivt:

• Det er godt at tvangsfordelingen af gymnasieeleverne droppes. Det er ikke rimeligt, at unges forældres indkomst, skal afgøre hvor de må gå i gymnasiet henne.
• De overordnede intentioner vedørerende øget frit valg er gode.

Negativt:

• Det er negativt at halvdelen af alle kandidatuddannelser bliver forkortet til et år, da dette sker uden en forudgående undersøgelse af, om vi har brug for kortere (og antageligvis dårligere) universitetsuddannelser. Alternativt havde det været værd at overveje, om vi stedet skulle have færre, der tager en kandidatuddannelse, i stedet for at reducere kvaliteten af dem.
• De besparelser regeringen vil gennemføre på uddannelser, føres tilbage til universiteterne.
• Det er positivt at SU-en reduceres til normeret studietid, men også uambitiøst. Man kunne i stedet have omlagt SU´en på kandidatdelen til lån og fjernet SU´en i gymnasiet helt. Sidstnævnte vil også gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. 

Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. Foto: Jakob Melgaard.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer til regeringsgrundlaget, herunder klima, skat, økonomisk vækst og regulering.

Klima og energi

CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen har følgende analyse af SVM-regeringens klimapolitik.

Positivt:

• Det er positivt at regeringens vil indføre en CO2e-afgift på landbruget. Det skyldes at en ensartet afgift på drivhusgasser er den mest omkostningseffektive måde at reducere udledningen på. På denne måde benytter man markedskræfterne og sikrer mindst mulig forvridning. 

Negativt:

• På negativsiden er det at klimapolitikken trækkes yderligere i den forkerte retning ved igen at skærpe målsætninger langt ude i fremtiden i stedet for at indføre omkostningseffektive virkemidler nu (primært en ensartet CO2-afgift). 
• Herudover er det negativt, at man fastholder et mængdemål for CO2e-reduktionen i landbruget, samtidig med at der indføres en afgift. 
• Indførelsen af flyafgift på i gennemsnit 100 kr. pr. rejse er ligeledes en dårlig idé - endnu engang fordi afgiften er forvridende i forhold til at indføre en generel flad CO2-afgift. Den tager fx ikke højde for om forbrugerne skifter til andre forurenende transportmidler og den giver ikke flyselskaberne incitament for at udvikle nye måder at spare på udledningen. 

Regulering

Positivt:

• Regeringen vil arbejde med principper for god regeringsførelse, herunder at Folketingets kontrol med regeringen og offentlighedens adgang til indsigt i regeringsarbejdet kan styrkes.
• Regeringen vil indføre solnedgangsklausul for høringsfrister.

Negativt:

• Der nævnes intet om regelstop i hverken den offentlige sektor eller generelt for samfundet.
• Ligeledes sættes der heller ikke produktivitetsmål for forsyningssektoren.