Kommunernes byggesagsbehandling er en dræbende langsommelig proces for borgere og virksomheder i Danmark. I 2022 var behandlingstiden i gennemsnit 69 dage for enfamiliehus og 116 dage for etagebyggeri. Og kun tre kommuner – Odder, Tønder og Vallensbæk – overholdt servicemålene på henholdsvis 40 og 60 dage for mindst 90 pct. af sagerne i begge kategorier.
De lange byggesagsbehandlinger medfører omkostninger og frustrationer for borgere og virksomheder. Og derfor er det relevant at spørge, hvorfor vi overhovedet har den kommunale byggesagsbehandling. Det er trods alt ikke normalen, at vi danskere først skal spørge myndighederne om lov, før vi foretager os noget.
Det normale udgangspunkt er, at vi kan gå i gang, når bare vi overholder gældende lovgivning. F.eks. må du godt starte en ny virksomhed uden først at dokumentere, hvordan du vil overholde lovgivningen og f.eks. betale din skat. Det er først, hvis du bryder (skatte) lovgivningen, at myndighederne blander sig. Kommunal byggesagsbehandling burde derfor begrundes med noget ekstraordinært.
Men dette er svært at få øje på. F.eks. sikrer byggesagsbehandlingen ikke, at man står på retlig sikker grund. Selvom kommunen har godkendt et projekt, kan det stadig være ulovligt og ende med krav om nedrivning. Og køber man en bolig, er det købsaftalen, der gælder. Og her kan der f.eks. stå, at dele af boligen ikke er godkendt – eller er direkte ulovligt.
Som bygherre kan det være en ekstra sikring, at man får et par kommunale øjne på byggeprojektet, inden man går i gang. Men det kan jo tilbyde som en service, ligesom man på f.eks. skatteområdet kan bede om bindende forhåndsbesked. Behøver det være et direkte krav, at sagen er blevet byggesagsbehandlet? Ligeledes er der sikkert mange danskere, der er glade for, at kommunen laver og håndhæver lokalplaner.
Men kommunerne kan sagtens lave lokalplaner uden at byggesagsbehandle alle byggerier, og så kan kommunen – ligesom andre myndigheder – lave stikprøvekontroller samt gribe ind ved konkret mistanke.
Når det er så svært at få øje på, hvad vi får ud af byggesagsbehandlingen, er det næste åbenlyse spørgsmål, om omkostningerne står mål med gevinsterne. I 2022 spildte danske borgere og virksomheder ifølge SMV Danmark 2 mio. dage på at vente på kommunernes byggesagsbehandling.
Det medfører øgede udgifter til bl.a. finansiering og planlægning, øget risiko for f.eks. uventede prisstigninger på materialer m.v., og tab af bl.a. lejeindtægter eller nytteværdi ved at tage sin ejendom i brug.
Når først byggeriet starter, tager det typisk fire til seks måneder at bygge færdigt. Men før man når så langt, skal man i mange kommuner vente lige så længe på kommunens sagsbehandling. Står eventuelle gevinster mål med ventetiden og bureaukratiet?
Eller er det tid til at afskaffe byggesagsbehandlingen i kommunerne?
Bragt i Børsen den 2. maj 2023
