En myte, at dem med lavest indkomst har mindst vækst – det forholder sig omvendt

Type: ABCepos
Table of contents×

De 20 pct. af danskerne der i 2010 havde den laveste indkomst (1. kvintil), fik frem til 2018 en indkomstfremgang på hele 88 pct. mens de 20 pct., der i 2010 havde den højeste indkomst (5. kvintil) har oplevet et direkte fald i indkomsten på 6 pct. siden 2010 (korrigeret for udviklingen i forbrugerpriserne), jf. figuren. Selv når man ser bort fra studerende (som typisk er kommet i job 8 år senere), har de 20 pct. med lavest indkomst haft en vækst på 56 pct. fra 2010 til 2018, hvilket er en markant højere vækst end i de øvrige indkomstlag.

Opgørelsen inddeler befolkningen i fem lige store grupper (kvintiler) efter indkomst og følger de samme personer over tid. Med andre ord beregnes indkomstudviklingen for de konkrete personer, der befandt sig i en given indkomstgruppe i 2010Første kvintil er de 20 pct., der har de laveste indkomster efter skat (114.000 kr. om året i gennemsnit), mens femte kvintil er de 20 pct., der har den højeste indkomst efter skat (475.000 kr. om året i gennemsnit).  

Når der kan opstå to forskellige syn på indkomstudviklingen i Danmark, skyldes det, at andre analyser bruger en anden metode. Danmarks Statistik laver fx et nedslag i startåret, opdeler danskerne i det pågældende år i grupper efter indkomst og ser, hvor meget man skal tjene for at tilhøre hver af indkomstgrupperne. Samme nedslag laver de så i analysens slutår. Det indebærer en stor udskiftning i de personer, som man finder i lavindkomstgruppen i hhv. 2010 og 2018, og analysen viser således ikke, hvordan indkomsten har udviklet sig for de konkrete personer, der i startåret tilhørte en bestemt indkomstgruppe.

Opgørelsen i ovenstående figur er relevant at anvende, hvis vi er interesserede i at konstatere, om personer med lav indkomst har en god chance for at forbedre deres livsvilkår ved at øge deres indkomst. Figuren viser, at det er i høj grad tilfældet.

Fodnoter